Salme 94

1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

Ayi Mukama, ggwe Katonda awalana eggwanga, ggwe Katonda awalana eggwanga, labika omasemase.

2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

Golokoka, Ayi ggwe Omulamuzi w’ensi, osasule ab’amalala nga bwe kibagwanidde.

3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

Ayi Mukama, omukozi w’ebibi alikomya ddi? Omukozi w’ebibi alituusa ddi ng’asanyuka?

4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

Bafukumula ebigambo eby’okwewaanawaana; abakola ebibi bonna beepankapanka.

5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

Babetenta abantu bo, Ayi Mukama, babonyaabonya ezzadde lyo.

6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

Batta nnamwandu n’omutambuze; ne batemula ataliiko kitaawe.

7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

Ne boogera nti, “Katonda talaba; Katonda wa Yakobo tafaayo.”

8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

Mwerinde mmwe abantu abatategeera. Mmwe abasirusiru muligeziwala ddi?

9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

Oyo eyatonda okutu tawulira? Oyo eyakola eriiso talaba?

10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

Oyo akangavvula amawanga, taakubonereze? Oyo ayigiriza abantu talina ky’amanyi?

11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

Mukama amanyi ebirowoozo by’abantu; amanyi nga mukka bukka.

12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

Ayi Mukama, alina omukisa oyo gw’ogunjula, gw’oyigiriza eby’omu mateeka go;

13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

omuwummuzaako mu kabi kaalimu, okutuusa abakola ebibi lwe balisimirwa ekinnya.

14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

Kubanga Mukama talireka bantu be; talyabulira zzadde lye.

15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

Aliramula mu butuukirivu, n’abo abalina emitima emigolokofu bwe banaakolanga.

16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

Ani alinnwanyisizaako abakola ebibi? Ani alinnwanirira eri abakola ebibi?

17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

Singa Mukama teyali mubeezi wange, omwoyo gwange gwandiserengese emagombe.

18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

Bwe naleekaana nti, “Nseerera!” Okwagala kwo okutaggwaawo, Ayi Mukama, ne kumpanirira.

19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Ebyeraliikiriza omutima gwange bwe byayitirira obungi, okusaasira kwo ne kuzzaamu omwoyo gwange amaanyi.

20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

Oyinza okukolagana n’obufuzi obukyamu, obukaabya abantu n’amateeka gaabwe?

21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

Abakola ebibi beegatta ne balumbagana abatuukirivu; atasobezza ne bamusalira ogw’okufa.

22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Naye Mukama afuuse ekiddukiro kyange eky’amaanyi; ye Katonda wange, era Olwazi lwange mwe neekweka.

23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.

Mukama alibabonereza olw’ebibi byabwe, n’abazikiriza olw’ebyonoono byabwe; Mukama Katonda waffe alibamalirawo ddala.