< Salme 94 >
1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
Yawe, Nzambe oyo azongisaka mabe na mabe, Nzambe oyo azongisaka mabe na mabe, mimonisa kati na nkembo na Yo!
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
Mosambisi ya mokili, telema mpo na kozongisela bato ya lolendo mabe na mabe na bango!
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
Yawe, kino tango nini bato mabe, kino tango nini bato mabe bakosepela?
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
Bazali komilakisa, bazali kobimisa mafinga; bato nyonso ya misala mabe bazali komikumisa!
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
Yawe, bazali konyokola bato na Yo mpe bazali koyokisa libula na Yo pasi;
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
bazali koboma mwasi oyo akufisa mobali, mopaya mpe bana bitike;
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
bazali koloba: « Yawe amonaka eloko moko te, Nzambe ya Jakobi asosolaka eloko moko te! »
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
Bino bato ya kilikili, bososola! Bazoba, bokokoma mayele tango nini?
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
Boni, Ye oyo asala litoyi akoki koyoka te? Ye oyo asala liso akoki komona te?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
Ye oyo apesaka bikolo etumbu akoki kopesa etumbu te? Ye oyo apesaka bato boyebi.
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
Yawe ayebi makanisi ya bato; ayebi ete ezali na tina te.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
Yawe, esengo na moto oyo ozali kozongisa na nzela, moto oyo ozali kolakisa mibeko na Yo
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
mpo na kopesa ye bopemi na tango ya pasi, kino libulu etimolama mpo na moto mabe!
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
Pamba te Yawe asundolaka bato na Ye te, abwakaka libula na Ye te.
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
Bakosambisa lisusu kolanda bosembo, mpe bato nyonso oyo bazali na mitema alima bakotosa bosembo yango.
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Nani akotelema mpo na ngai mpo na kotelemela bato mabe? Nani akokotela ngai liboso ya bato ya misala mabe?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
Ah, soki Yawe asungaki ngai te, mbele nakendeki noki na mokili ya kufa!
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
Soki nalobi: « Makolo na ngai ekomi kolenga na somo, » bolingo na Yo, Yawe, epesaka ngai makasi.
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
Soki natungisami na makanisi ebele, kobondisama na Yo epesaka ngai esengo.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
Boni, bokonzi ya mabe oyo ememelaka bato pasi na nzela ya mibeko na yango; boni, ezali lisanga moko elongo na Yo?
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
Bato mabe basanganaka mpo na kobundisa bomoi ya moto ya sembo mpe kokatela moto oyo asali mabe te etumbu ya kufa.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
Kasi Yawe azali, mpo na ngai, ndako batonga makasi; Nzambe na ngai azali libanga epai wapi nazwaka ebombamelo.
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
Akozongisela bango mabe na bango mpe akobebisa bango mpo na kanza na bango. Solo, Yawe, Nzambe na ngai, akoboma bango.