Salme 94
1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
Psalmus ipsi David, Quarta Sabbati. Deus ultionum Dominus: Deus ultionum libere egit.
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
Exaltare qui iudicas terram: redde retributionem superbis.
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
Usquequo peccatores Domine: usquequo peccatores gloriabuntur:
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
Effabuntur, et loquentur iniquitatem: loquentur omnes, qui operantur iniustitiam?
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
Populum tuum Domine humiliaverunt: et hereditatem tuam vexaverunt.
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
Viduam, et advenam interfecerunt: et pupillos occiderunt.
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
Et dixerunt: Non videbit Dominus, nec intelliget Deus Iacob.
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
Intelligite insipientes in populo: et stulti aliquando sapite.
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
Qui plantavit aurem, non audiet? aut qui finxit oculum, non considerat?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
Qui corripit gentes, non arguet: qui docet hominem scientiam?
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
Dominus scit cogitationes hominum, quoniam vanæ sunt.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
Beatus homo, quem tu erudieris Domine: et de lege tua docueris eum.
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
Ut mitiges ei a diebus malis: donec fodiatur peccatori fovea.
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
Quia non repellet Dominus plebem suam: et hereditatem suam non derelinquet.
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
Quoadusque iustitia convertatur in iudicium: et qui iuxta illam omnes qui recto sunt corde.
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Quis consurget mihi adversus malignantes? aut quis stabit mecum adversus operantes iniquitatem?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
Nisi quia Dominus adiuvit me: paulominus habitasset in inferno anima mea. (questioned)
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
Si dicebam: Motus est pes meus: misericordia tua Domine adiuvabat me.
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
Secundum multitudinem dolorum meorum in corde meo: consolationes tuæ lætificaverunt animam meam.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
Numquid adhæret tibi sedes iniquitatis: qui fingis laborem in præcepto?
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
Captabunt in animam iusti: et sanguinem innocentem condemnabunt.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
Et factus est mihi Dominus in refugium: et Deus meus in adiutorium spei meæ.
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
Et reddet illis iniquitatem ipsorum: et in malitia eorum disperdet eos: disperdet illos Dominus Deus noster.
