Salme 94

1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

Ra Anumzamoka kagri'ma ha'ma renegantaza vahera, kagra nona hunka zamazeri haviza nehana Anumza mani'nane. Ana hu'nananki krimpa ahe'zana eriama huge'za keho.

2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

Ama mopafima mani'ne'za zamavufaga rama nehaza vahera, otinka keaga huzmantenka refko hunezmantenka mizana zamio.

3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

Ra Anumzamoka nama'agna kefo zamavu zamava'ma nehaza vahe'mokizmia zamatre'nanke'za musena huza maniza egahaze? Nama'a knazami me'ne?

4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

Nama'a zupa kefo zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'za havigea nehu'za, kefo avu'ava'ma nehaza nama'a zupa zamavufaga erisga hu nanekea nehaze?

5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

Ra Anumzamoka ana vahe'mo'za kagri vahera zamare hapa'neti'za, Nagri vaherema hunka erisantima hare'nana vahera zamazeri haviza nehaze.

6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

Ana vahe'mo'za kento a'nene megusa mofavre nagara zamahe nefri'za, ru mopareti'ma tagri mopafima emani'naza vahe'enena zamahe nefrize.

7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

Ana vahe'mo'za hu'za Ra Anumzamo'a avua norage hu'za nehu'za, Jekopu naga'mo'za tagrama hu'na zantera Ra Anumzamo'a avua anteno norage hu'za nehaze.

8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

Tamagra neginagi nehuta keontahi vahe mani'nazanki kama antahiho, ina zupa ama' antahi'zana erigahaze?

9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

Vahe'motama tagesama tro hunte'nea Anumzamofona agesa ankani re'nefi? Vahe'mota tavuragama tro hunte'nea Anumzamofona, avua asuhu'nefi?

10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

Ama mopafi vahe'ma knama zamino zamazeri fatgoma nehia Anumzamo'a, zamavumrora anteno zamazeri fatgoa osugahifi? Ama mopafi vahe'ma rempi hunezamia Anumzamo'a antahi'zankura atupa hu'nefi?

11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

Ra Anumzamo'a vahe'mokizmi antahi'zama keno antahino'ma hiana, ana antahintahizmimo'a amnezankna huno zahoma huhu hutreankna hu'ne.

12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

Ra Anumzamokama azeri fatgoma nehunka kasege ka'afinti'ma rempima hunemina vahe'mo'a asomu erigahie.

13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

Ana vahemo'ma knafima unefregenka, kegava hunentenka arimpa fru neminka, kefo avu'ava'ma nehia vahe'mofo keria Anumzamoka kagra kafintenenka azerigahane.

14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

Na'ankure Ra Anumzamo'a vahe'a amefira hunozamino, nagri nagare huno huhampari zamante'nea vahe'agino ozamatregahie.

15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

Keagama refko'ma hanazana, fatgo avu'ava zante nege'za refko hugahaze. Ana nehanage'za fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama nege'za amage antegahaze.

16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

Hagi kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama nazeri havizama nehanageno'a, iza nagritega anteno nagura nevazino, havi avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama nazeri haviza hu'zama nehanageno'a naza hugahie?

17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

Hagi Ra Anumzamo'ma naza osiresina, nagra ko fri'na keonke zamofo agasasankema omne fri vahe kumapi umanusine.

18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

Nagrama hu'na regarari'na umasoema hugenka, Ra Anumzamoka vagaore kavesi zanteti knare hunantenka nazerisga hu'nane.

19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Narimpagna zamo'ma nazeri havizama hunaku'ma nehigenka, Kagra nazeri fru hunka nazeri hankavetinke'na, muse hu'noe.

20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

Fatgo avu'ava zama nosu'za, havi kasegema nente'za, vahe'ma zamaza hazage'zama kumi'ma nehaza kva vahe'mo'za Kagranena taragote'za nomanize.

21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

Ana vahe'mo'za magopi atru hu'za kea anakite'za, fatgo avu'ava zama nehaza vahera zamahe frikea hu'za kna nezami'za, ke'zami omane vahera zamahe frinaku nehaze.

22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Hianagi Ra Anumzamo'a nagri vihuni'agino kegava hunantegahie. Anumzanimo'a nagrama frakinua havega mani'ne.

23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.

Kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama hu'naza kumira erino zamagri zamagumpi nenteno, ana kumi zamigu huno zamazeri havizana hugahie. Ra Anumzana tagri Anumzamo ana vahera zamazeri havizana hugahie.