Salme 94
1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
O Yahweh, Dios a mangibales, Dios a mangibales, raniagannakami.
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
Tumakderka, ukom ti daga, itedmo kadagiti natangsit dagiti maiparbeng kadakuada.
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
O Yahweh, kasano pay kabayag dagiti nadangkes, kasano pay kabayag iti panagragsak dagiti nadangkes?
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
Agisawsawangda kadagiti natangsit ken nakarit a panagsasao, ken naparammagda amin.
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
Ibaddebaddekda dagiti tattaom, O Yahweh; idadanesda ti nasionmo.
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
Pappapatayenda ti balo a babbai ken ti gangannaet, ken papatayenda dagiti ulila kadagiti ammada.
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
Kunada, “Saanto a makita ni Yaweh, saan a pagan-ano daytoy ti Dios ni Jacob.”
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
Awatenyo, dakayo a nakuneng a tattao, dakayo a maag, kaano kayo pay a makasursuro? Isuna a nangaramid ti lapayag, saanna kadi a mangngeg?
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
Isuna a nangaramid ti mata, saanna kadi a makita?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
Isuna a mangisursuro kadagiti nasion, saan kadi isuna a mangilinteg? Isuna ti mangmangted iti pannakaammo ti tao.
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
Ammo ni Yahweh a narugit dagiti kapanunotan dagiti tattao.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
Nagasat ti tao a suroam, O Yahweh, ti sursuroam kadagiti lintegmo.
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
Ikkam isuna ti inana iti tiempo ti riribuk inggana a makali ti abut a maipaay iti nadangkes.
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
Ta saan a baybay-an ni Yahweh dagiti tattaona wenno panawan dagiti tawidna.
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
Ta rumingbawto ti hustisia; ket surotento amin daytoy dagiti nalinteg.
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Siasinonto ti tumakder a mangirupir kaniak a maibusor kadagiti managdakdakes? Siasinonto ti mangitakder kaniak a maibusor kadagiti nadangkes?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
No saan a ni Yahweh ti nagbalin a katulongak, nabiitak koman a nakaidda iti lugar ti kinaulimek.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
Idi imbagak, “Maikagkaglis ti sakak,” ti kinapudnom ti tulagmo O Yahweh, iti nangingato kaniak.
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
No butbutngennak ket ringbawannak dagiti pakariribukak, paragsakennak ti panangliwliwam.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
Mabalin kadi a makikadua kenka dagiti dakes nga agtuturay, dagiti agar-aramid iti nakillo a paglintegan?
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
Agmaymaysada nga agpanggep a mangpapatay kadagiti nalinteg, ken dusaenda dagiti awan ti basolna iti ipapatay.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
Ngem ni Yahweh ti nagbalin a nangato a torek salaknibko, ken ti Diosko ti nagbalin a dakkel a bato a pagkamangak.
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
Iyegna kadakuada dagiti nagkuranganda, ket ikisapna ida gapu iti kinadakesda. Ikisap ida ni Yahweh a Diostayo.
