< Salme 94 >
1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
Megtorlásnak Istene, Örökkévaló, megtorlásnak Istene, jelenj meg!
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
Emelkedjél, birája a földnek, hárítsd vissza tettüket a gőgösökre.
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
Meddig fognak a gonoszok, oh Orökkévaló, meddig fognak a gonoszok újjongani?
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
Bugyogtatnak, beszélnek daczosat, kérkednek mind a jogtalanságot cselekvők.
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
Népedet, Örökkévaló, zúzzák, és birtokodat sanyargatják;
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
özvegyet és jövevényt ölnek és árvákat gyilkolnak.
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
S azt mondták Nem látja Jáh s nem ügyel rá Jákób Istene.
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
Ügyeljetek, ti oktalanok a nép közt, s ti balgák, mikor tértek észre?
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
Vajon a ki fület plántál, nem hall-e, avagy a ki szemet alkot, nem 1át-e?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
Vajon a ki nemzeteket fenyít, nem büntet-e, ő, ki az embert tudásra tanítja?
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
Az Örökkévaló tudja az ember gondolatait, hogy hiábavalóság azok.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
Boldog a férfi, kit megfenyítsz, Jáh, és tanodra taníted;
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
hogy nyugtot adj neki bajnak napjaitól, míg megásatik a gonosznak a verem.
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
Mert nem veti el népét az Örökkévaló, s birtokát nem hagyja el.
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
Mert igazsághoz tér vissza az ítélet, és utána mennek mind az egyenesszívüek.
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Ki támad mellém a gonosztevők ellen, ki áll oda mellém a jogtalanságot cselekvők ellen?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
Hogyha nem volna az Örökkévaló segítségül nekem, kevés híján sír csendjében lakott volna a lelkem.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
Ha azt mondtam: megingott a lábam – szereteted, oh Örökkévaló támogat engem.
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
Mikor sok a tépelődés én bennem, a te vigasztalásaid vidámítják föl lelkemet.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
Vajon társul-e veled a veszedelmek trónja, az a ki bajt alkot a törvény ellenére?
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
Összecsődülnek az igaznak lelke ellen, s az ártatlan vért kárhoztatják.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
De nekem az Örökkévaló mentsvárul lett, és Istenem menedékem sziklájává;
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
s visszahárította rájuk gazságukat s rosszaságukban megsemmisíti őket, megsemmisíti őket az Örökkévaló, a mi Istenünk.