Salme 94
1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
E KE Akua nona ka hoopai ana, e Iehova; E ke Akua nona ka hoopai ana, e hoomalamalama mai.
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
E ku mai hoi oe, e ka lunakanawai o ka honua; E hoopai oe i ka poe hookiekie.
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
Pehea la ka loihi, e Iehova, o ka poe hewa? Pehea la ka loihi o ka akola ana mai o ka poe hewa?
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
Pane mai no lakou me ka olelo iho i na mea howa, Kaena wale ka poe hana hewa a pau.
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
Ua paopao mai no lakou i kou poo kanaka, e Iehova. A ua hookaumaha hoi i kou hooilina.
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
Pepehi no lakou i ka wahinekanemake, a me ka malihini, A ulupa hoi i na keiki makua ole.
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
Olelo no hoi lakou, Aole e ike mai o Iehova, Aole e manao mai ke Akua o Iakoba.
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
E hoomaopopo oukou, e ka poe manao ole iwaena o na kanaka; O oukou hoi ka poe naaupo, Pehea la ka loihi a lilo oukou i poe naauao?
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
O ka mea i hana mai i ka pepeiao, Aole anei e lohe mai ia? O ka mea i hooponopono i ka maka, Aole anei oia e ike mai?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
O ka mea hahau i ko na aina e, Aole auei oia e hoopai mai? O ka mea hoi i ao mai i kanaka i ka ike?
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
Ua ike mai no o Iehova i ka manao o kanaka, He lapuwale ia.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
Pomaikai ke kanaka au e ao mai ai, e Iehova, A hoonaauao hoi ma kou kanawai;
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
I hoomaha'i oe ia ia mai na la o ka ino, A eliia ka lua no ka poe hewa.
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
Aole haalele o Iehova i kona poe kanaka, Aole hoi e kuu wale aku i kona hooilina iho.
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
E hiki hou mai no ka hooponopono ana ma ka pololei; A malaila no e hahai aku ai ka poe a pau i pono ma ka naau.
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Owai la ka mea e ala mai no'u e ku e i ka poe hewa? Owai hoi ka mea e ku mai iluna nou, e ku e i ka poe lawehala?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
Ina aole o Iehova i kokua mai ia'u, Ina ua kokoke e noho kuu uhane ma kahi ekemu ole.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
Ia'u i olelo ai, Ua pahee ko'u wawae. Alaila, na kou lokomaikai, e Iehova, i hooikaika ia'u.
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
I ka nui loa o ko'u mau manao iloko o'u, O kou aloha ka mea e hoohauoli ai i ko'u uhane.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
E kukakuka pa anei ka nohoalii o ka hewa me oe? Ka mea hoi i hana i ke kolohe ma ke kanawai?
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
Alu mai la lakou i ka uhane o ka poe pono, A hoohewa lakou i ke koko hala ole.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
O Iehova no ko'u wahi kiekie, a me ko'u Akua, O ko'u pohaku puuhonua hoi.
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
E hoopai mai oia i ko lakou hewa maluna o lakou, A e hooki hoi oia ia lakou maloko o ko lakou hewa; Na Iehova, ko kakou Akua, e hooki ia lakou.
