Salme 94

1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

Der Rache Gott, Jehovah, Gott der Rache, strahle hervor!

2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

Erhebe Dich, Richter der Erde, Vergeltung gib zurück den Hochmütigen.

3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

Wie lange sollen die Ungerechten, Jehovah, wie lange die Ungerechten jauchzen?

4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

Sie lassen es hervorquellen, reden frech, von sich sprechen alle, die Unrecht tun.

5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

Dein Volk zerstoßen sie, Jehovah, und bedrücken Dein Erbe.

6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

Die Witwe und den Fremdling würgen sie und morden Waisen,

7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

Und sprechen: Jah sieht es nicht, und Jakobs Gott merkt es nicht.

8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

Merkt auf, ihr Unvernünftigen im Volk, und wann wollt ihr Narren klug werden?

9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

Er, Der das Ohr gepflanzt, sollte Er nicht hören, Der das Auge bildete, nichts erblicken?

10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

Der Völkerschaften züchtigt, sollte Er nicht rügen, Er, Der den Menschen Erkenntnis lehrt?

11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

Jehovah kennt die Gedanken des Menschen, daß sie nichtig sind.

12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

Selig der Mann, den Du, Jah, züchtigst, und den aus Deinem Gesetz Du lehrst.

13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

Ihn zu beruhigen vor bösen Tagen, bis der Graben für den Ungerechten gegraben ist.

14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

Denn Jehovah gibt Sein Volk nicht dahin und verläßt Sein Erbe nicht.

15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

Denn zur Gerechtigkeit kehrt das Gericht zurück, und ihm folgen alle, die geraden Herzens sind.

16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

Wer steht für mich wider die Bösen auf? Wer stellt sich für mich wider die, so Unrecht tun?

17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

Wäre nicht Jehovah mein Beistand, um ein Weniges, so wohnte meine Seele in der Stille.

18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

Spreche ich: Es wankt mein Fuß, so unterstützt, Jehovah, Deine Barmherzigkeit mich.

19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Wenn viel Bekümmernis ist in meinem Inneren, so ergötzen meine Seele Deine Tröstungen.

20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

Ist Dir verbündet der Thron des Unheils, der Mühsal bildet wider die Satzung?

21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

Sie rotten sich zusammen wider des Gerechten Seele, und verdammen unschuldiges Blut.

22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Doch ist Jehovah meine Burgfeste geworden und mein Gott der Fels meiner Zuversicht.

23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.

Ihr Unrecht gib ihnen zurück, und in ihrer Bosheit vertilge sie, es vertilge sie Jehovah, unser Gott.