Salme 94

1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

HERR Gott, des die Rache ist, Gott, des die Rache ist, erscheine!

2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

Erhebe dich, du Richter der Welt; vergilt den Hoffärtigen, was sie verdienen!

3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

HERR, wie lange sollen die Gottlosen, wie lange sollen die Gottlosen prahlen

4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

und so trotziglich reden, und alle Übeltäter sich so rühmen?

5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

HERR, sie zerschlagen dein Volk und plagen dein Erbe.

6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

Witwen und Fremdlinge erwürgen sie und töten die Waisen

7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

und sagen: Der HERR siehet's nicht und der Gott Jakobs achtet's nicht.

8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

Merket doch, ihr Narren unter dem Volk, und ihr Toren, wann wollt ihr klug werden?

9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

Der das Ohr gepflanzet hat, sollte der nicht hören? Der das Auge gemacht hat, sollte der nicht sehen?

10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

Der die Heiden züchtiget, sollte der nicht strafen? der die Menschen lehret, was sie wissen.

11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

Aber der HERR weiß die Gedanken der Menschen, daß sie eitel sind.

12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

Wohl dem, den du, HERR, züchtigest und lehrest ihn durch dein Gesetz,

13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

daß er Geduld habe, wenn's übel gehet, bis dem Gottlosen die Grube bereitet werde.

14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

Denn der HERR wird sein Volk nicht verstoßen noch sein Erbe verlassen.

15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

Denn Recht muß doch Recht bleiben, und dem werden alle frommen Herzen zufallen.

16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

Wer stehet bei mir wider die Boshaftigen? Wer tritt zu mir wider die Übeltäter?

17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

Wo der HERR mir nicht hülfe, so läge meine Seele schier in der Stille.

18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

Ich sprach: Mein Fuß hat gestrauchelt; aber deine Gnade, HERR, hielt mich.

19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Ich hatte viel Bekümmernisse in meinem Herzen; aber deine Tröstungen ergötzeten meine Seele.

20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

Du wirst ja nimmer eins mit dem schädlichen Stuhl, der das Gesetz übel deutet.

21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

Sie rüsten sich wider die Seele des Gerechten und verdammen unschuldig Blut.

22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Aber der HERR ist mein Schutz; mein Gott ist der Hort meiner Zuversicht.

23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.

Und er wird ihnen ihr Unrecht vergelten und wird sie um ihre Bosheit vertilgen; der HERR, unser Gott, wird sie vertilgen.