< Salme 94 >

1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
Dieu des vengeances, Éternel! Dieu des vengeances, parais!
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
Lève-toi, juge de la terre! Rends aux superbes selon leurs œuvres!
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
Jusques à quand les méchants, ô Éternel! Jusques à quand les méchants triompheront-ils?
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
Ils discourent, ils parlent avec arrogance; Tous ceux qui font le mal se glorifient.
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
Éternel! Ils écrasent ton peuple, Ils oppriment ton héritage;
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
Ils égorgent la veuve et l’étranger, Ils assassinent les orphelins.
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
Et ils disent: L’Éternel ne regarde pas, Le Dieu de Jacob ne fait pas attention!
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
Prenez-y garde, hommes stupides! Insensés, quand serez-vous sages?
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
Celui qui a planté l’oreille n’entendrait-il pas? Celui qui a formé l’œil ne verrait-il pas?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
Celui qui châtie les nations ne punirait-il point, Lui qui donne à l’homme l’intelligence?
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
L’Éternel connaît les pensées de l’homme, Il sait qu’elles sont vaines.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
Heureux l’homme que tu châties, ô Éternel! Et que tu instruis par ta loi,
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
Pour le calmer aux jours du malheur, Jusqu’à ce que la fosse soit creusée pour le méchant!
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
Car l’Éternel ne délaisse pas son peuple, Il n’abandonne pas son héritage;
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
Car le jugement sera conforme à la justice, Et tous ceux dont le cœur est droit l’approuveront.
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Qui se lèvera pour moi contre les méchants? Qui me soutiendra contre ceux qui font le mal?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
Si l’Éternel n’était pas mon secours, Mon âme serait bien vite dans la demeure du silence.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
Quand je dis: Mon pied chancelle! Ta bonté, ô Éternel! Me sert d’appui.
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
Quand les pensées s’agitent en foule au-dedans de moi, Tes consolations réjouissent mon âme.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
Les méchants te feraient-ils siéger sur leur trône, Eux qui forment des desseins iniques en dépit de la loi?
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
Ils se rassemblent contre la vie du juste, Et ils condamnent le sang innocent.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
Mais l’Éternel est ma retraite, Mon Dieu est le rocher de mon refuge.
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
Il fera retomber sur eux leur iniquité, Il les anéantira par leur méchanceté; L’Éternel, notre Dieu, les anéantira.

< Salme 94 >