Salme 94

1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

Dieu des vengeances, Éternel, Dieu des vengeances! fais luire ta splendeur.

2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

Élève-toi, juge de la terre! rends la récompense aux orgueilleux.

3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

Jusques à quand les méchants, ô Éternel! jusques à quand les méchants se réjouiront-ils?

4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

[Jusques à quand] tous les ouvriers d’iniquité proféreront-ils [et] diront-ils des paroles arrogantes? [jusques à quand] se vanteront-ils?

5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

Ils foulent ton peuple, ô Éternel! et affligent ton héritage;

6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

Ils tuent la veuve et l’étranger, et mettent à mort les orphelins,

7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

Et ils disent: Jah ne le verra pas, et le Dieu de Jacob n’y fera pas attention.

8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

Comprenez, vous les stupides d’entre le peuple! Et vous, insensés, quand serez-vous intelligents?

9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

Celui qui a planté l’oreille n’entendra-t-il point? Celui qui a formé l’œil ne verra-t-il point?

10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

Celui qui instruit les nations ne châtiera-t-il pas, lui qui enseigne la connaissance aux hommes?

11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

L’Éternel connaît les pensées des hommes, qu’elles ne sont que vanité.

12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

Bienheureux l’homme que tu châties, ô Jah! et que tu enseignes par ta loi,

13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

Pour le mettre à l’abri des mauvais jours, jusqu’à ce que la fosse soit creusée pour le méchant!

14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

Car l’Éternel ne délaissera point son peuple et n’abandonnera point son héritage;

15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

Car le jugement retournera à la justice, et tous ceux qui sont droits de cœur le suivront.

16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

Qui se lèvera pour moi contre les méchants? Qui se tiendra avec moi contre les ouvriers d’iniquité?

17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

Si l’Éternel n’avait été mon aide, peu s’en serait fallu que mon âme n’ait été habiter dans le silence.

18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

Si j’ai dit: Mon pied glisse, ta bonté, ô Éternel! m’a soutenu.

19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Dans la multitude des pensées qui étaient au-dedans de moi, tes consolations ont fait les délices de mon âme.

20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

Le trône d’iniquité, qui fait de l’oppression une loi, sera-t-il uni à toi?

21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

Ils se rassemblent contre l’âme du juste, et condamnent le sang innocent.

22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Mais l’Éternel me sera une haute retraite, et mon Dieu, le rocher de ma confiance.

23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.

Il fera retomber sur eux leur iniquité, et les détruira par leur méchanceté; l’Éternel, notre Dieu, les détruira.