Salme 94
1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
God of vengeance — Jehovah! God of vengeance, shine forth.
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
Be lifted up, O Judge of the earth, Send back a recompence on the proud.
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
Till when [do] the wicked, O Jehovah? Till when do the wicked exult?
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
They utter — they speak an old saw, All working iniquity do boast themselves.
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
Thy people, O Jehovah, they bruise, And Thine inheritance they afflict.
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
Widow and sojourner they slay, And fatherless ones they murder.
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
And they say, 'Jehovah doth not see, And the God of Jacob doth not consider.'
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
Consider, ye brutish among the people, And ye foolish, when do ye act wisely?
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
He who planteth the ear doth He not hear? He who formeth the eye doth He not see?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
He who is instructing nations, Doth He not reprove? He who is teaching man knowledge [is] Jehovah.
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
He knoweth the thoughts of man, that they [are] vanity.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
O the happiness of the man Whom Thou instructest, O Jah, And out of Thy law teachest him,
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
To give rest to him from days of evil, While a pit is digged for the wicked.
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
For Jehovah leaveth not His people, And His inheritance forsaketh not.
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
For to righteousness judgment turneth back, And after it all the upright of heart,
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Who riseth up for me with evil doers? Who stationeth himself for me with workers of iniquity?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
Unless Jehovah [were] a help to me, My soul had almost inhabited silence.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
If I have said, 'My foot hath slipped,' Thy kindness, O Jehovah, supporteth me.
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
In the abundance of my thoughts within me, Thy comforts delight my soul.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
Is a throne of mischief joined [with] Thee? A framer of perverseness by statute?
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
They decree against the soul of the righteous, And innocent blood declare wicked.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
And Jehovah is for a high place to me, And my God [is] for a rock — my refuge,
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
And turneth back on them their iniquity, And in their wickedness cutteth them off; Jehovah our God doth cut them off!
