Salme 94
1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
O LORD, thou God to whom vengeance belongeth, thou God to whom vengeance belongeth, shine forth.
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
Lift up thyself, thou judge of the earth: render to the proud [their] desert.
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
LORD, how long shall the wicked, how long shall the wicked triumph?
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
They prate, they speak arrogantly: all the workers of iniquity boast themselves.
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
They break in pieces thy people, O LORD, and afflict thine heritage.
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
They slay the widow and the stranger, and murder the fatherless.
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
And they say, The LORD shall not see, neither shall the God of Jacob consider.
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
Consider, ye brutish among the people: and ye fools, when will ye be wise?
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
He that planted the ear, shall he not hear? he that formed the eye, shall he not see?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
He that chastiseth the nations, shall not he correct, [even] he that teacheth man knowledge?
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
The LORD knoweth the thoughts of man, that they are vanity.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
Blessed is the man whom thou chastenest, O LORD, and teachest out of thy law;
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
That thou mayest give him rest from the days of adversity, until the pit be digged for the wicked.
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
For the LORD will not cast off his people, neither will he forsake his inheritance.
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
For judgment shall return unto righteousness: and all the upright in heart shall follow it.
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Who will rise up for me against the evil-doers? who will stand up for me against the workers of iniquity?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
Unless the LORD had been my help, my soul had soon dwelt in silence.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
When I said, My foot slippeth; thy mercy, O LORD, held me up.
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
In the multitude of my thoughts within me thy comforts delight my soul.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
Shall the throne of wickedness have fellowship with thee, which frameth mischief by statute?
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
They gather themselves together against the soul of the righteous, and condemn the innocent blood.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
But the LORD hath been my high tower; and my God the rock of my refuge.
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
And he hath brought upon them their own iniquity, and shall cut them off in their own evil; the LORD our God shall cut them off.
