Salme 94
1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
O LORD! thou God of vengeance! O thou God of vengeance! shine forth!
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
Rouse thyself, thou judge of the earth! Render a recompense to the proud!
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
How long, O LORD! shall the wicked, How long shall the wicked triumph?
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
How long shall their lips pour forth insolence? How long shall all the evil-doers boast?
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
O LORD! they trample upon thy people, And oppress thine inheritance!
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
They slay the widow, and the stranger, And murder the fatherless;
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
And they say, “The LORD doth not see, The God of Jacob doth not regard!”
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
Be instructed, ye most stupid of mankind! O when, ye fools, will ye be wise?
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
He that planted the ear, shall he not hear? He that formed the eye, shall he not see?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
He that chastiseth nations, shall not he punish? He that teacheth man knowledge, shall not he know?
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
The LORD knoweth the thoughts of men, That they are vanity.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
Happy the man, O LORD! whom thou correctest, Whom by thy teaching thou makest wise;
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
To give him peace in the days of adversity, Until a pit be digged for the wicked!
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
For the LORD will not forsake his people, Nor abandon his own inheritance.
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
For judgment shall return to justice, And all the upright in heart shall follow it.
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Who will rise up for me against the wicked? Who will stand up for me against the evil-doers?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
If the LORD had not been my help, I had well nigh dwelt in the land of silence.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
When I think that my foot is slipping, Thy goodness, O LORD! holdeth me up.
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
In the multitude of anxieties within me, Thy consolations revive my soul.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
Shall with thee be allied the throne of iniquity, Which deviseth mischief against law?
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
They band together against the life of the righteous, And condemn innocent blood.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
But the LORD is my fortress, And my God the rock of my refuge.
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
He will bring upon them their own iniquity; Yea, through their own wickedness he will cut them off; Yea, the LORD, our God, will cut them off.
