Salme 94
1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
A Psalm of David for the fourth [day] of the week. The Lord is a God of vengeance; the God of vengeance has declared himself.
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
Be thou exalted, thou that judgest the earth: render a reward to the proud.
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
How long shall sinners, O Lord, how long shall sinners boast?
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
They will utter and speak unrighteousness; all the workers of iniquity will speak [so].
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
They have afflicted thy people, O Lord, and hurt thine heritage.
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
They have slain the widow and fatherless, and murdered the stranger.
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
And they said, The Lord shall not see, neither shall the God of Jacob understand.
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
Understand now, ye simple among the people; and ye fools, at length be wise.
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
He that planted the ear, does he not hear? or he that formed the eye, does not he perceive?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
He that chastises the heathen, shall not he punish, [even] he that teaches man knowledge?
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
The Lord knows the thoughts of men, that they are vain.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
Blessed is the man whomsoever thou shalt chasten, O Lord, and shalt teach him out of thy law;
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
to give him rest from evil days, until a pit be digged for the sinful one.
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
For the Lord will not cast off his people, neither will he forsake his inheritance;
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
until righteousness return to judgment, and all the upright in heart shall follow it. (Pause)
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Who will rise up for me against the transgressors? or who will stand up with me against the workers of iniquity?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
If the Lord had not helped me, my soul had almost sojourned in Hades.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
If I said, My foot has been moved;
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
thy mercy, O Lord, helped me. O Lord, according to the multitude of my griefs within my heart, thy consolation have soothed my soul.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
Shall the throne of iniquity have fellowship with thee, which frames mischief by an ordinance?
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
They will hunt for the soul of the righteous, and condemn innocent blood.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
But the Lord was my refuge; and my God the helper of my hope.
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
And he will recompense to them their iniquity and their wickedness: the Lord our God shall utterly destroy them.
