Salme 94

1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!

Bože osvetniče, Jahve, Bože osvetniče, pokaži se.

2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.

Ustani ti što sudiš zemlju, po zasluzi plati oholima!

3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?

Dokle će bezbošci, Jahve, dokle će se bezbošci hvastati?

4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.

Dokle će brbljati, drsko govoriti, dokle će se bezakonici hvastati?

5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.

Tlače narod tvoj, Jahve, i baštinu tvoju pritišću;

6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.

kolju udovicu i pridošlicu, sirotama život oduzimlju

7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.

i govore: “Jahve ne vidi! Ne opaža Bog Jakovljev!”

8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?

Shvatite, lude u narodu: bezumni, kad ćete se urazumiti?

9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?

Onaj što uho zasadi da ne čuje? Koji stvori oko da ne vidi?

10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!

Onaj što odgaja narode da ne kazni - Onaj što ljude uči mudrosti?

11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.

Jahve poznaje namisli ljudske: one su isprazne.

12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov

Blago onom koga ti poučavaš, Jahve, i učiš Zakonu svojemu:

13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.

da mu mir udijeliš od nesretnih dana, dok se grob kopa zlikovcu.

14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.

Jer neće Jahve odbaciti naroda svojega i svoje baštine neće napustiti;

15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.

jer će se pravo dosuditi pravednosti i za njom će ići svi čestiti srcem.

16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?

Tko će ustati za me protiv zlotvora? Tko će se zauzeti za me protiv zločinaca?

17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

Da mi Jahve ne pomaže, brzo bih sišao u mjesto tišine.

18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.

Čim pomislim: “Noga mi posrće”, dobrota me tvoja, o Jahve, podupire.

19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Kad se skupe tjeskobe u srcu mome, tvoje mi utjehe dušu vesele.

20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?

Zar je bezbožno sudište u savezu s tobom kad nevolje stvara pod izlikom zakona?

21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.

Nek' samo pritišću dušu pravednog, nek' osuđuju krv nedužnu:

22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.

Jahve mi je utvrda, Bog - hrid utočišta moga.

23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.

Platit će im bezakonje njihovo, njihovom će ih zloćom istrijebiti, istrijebit će ih Jahve, Bog naš.