Salme 94
1 Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
O Yahweh Pakai, phulaji Elohim Pathen, O phula ji Elohim Pathen nathutanna dihtah chu loupitah chu hung kilang doh hen.
2 Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
Hungthou doh in, vainoi thutan pa. Mi kiletsah hochu achanding dol u chansah in!
3 Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
Miphalou hohi itih chanpi kipah diuham, ichan gei in em Yahweh Pakai?
4 De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
Itih chan kiletsah tah a thu asei diu ham? Hiche migilou hohi itih chanpi kihatsah diu ham?
5 Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
Yahweh Pakai amahon namite asuchip gamtauve. Nangma mite hohi amahon asugenthei'un ahi.
6 De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
Amahon meithai hole gamdang mi chule chaga ho athat gam un ahi.
7 Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
Amahon asei un, “Yahweh Pakai in eive pouve chule, Israel Elohim Pathen in anasah poi.”
8 Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
Kigel pha kit un, mingol ho! Itihleh tahle nahin hethei diuvem?
9 Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
Na nakol sempa chu a nangong ham? Namit sempau chu amitcho a ham?
10 Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
Aman chitin namtinte ana engbol in ahi, nangjong na engbol louding ham? Aman imajouse ahesoh kei in ahi, nangin ipi naboljong ahetsohkei louding ham?
11 Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
Yahweh Pakai in mitin lunggel ahesoh kei e, imacha phatchomna neilou ahi ahesoh kei e.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
Yahweh Pakai, nadanthu a nahil hole nasuhdih ho chu iti kipah u hitam?
13 for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
Migilou te kimat nading leiko tong akilai kah sen nangman amaho chu boina akon in lung ol na nape e.
14 Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
Yahweh Pakai in amite nungsun ponte; Aman ami deitumte donlou in koi ponte.
15 Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
Thutan na mun a thudih kimu ding chuleh michonpha ho jousen apanhu diu ahi.
16 Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
Gitlou na akon a koiham eidal ding? Miphalou ho masang a ei din peh ding koi ham?
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
Yahweh Pakai in eina kithopi lou hile, keima thina lhankhuh mun a thipchet a ana kicholdo tading kahi.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
“Keima kalhutai” tin kakap jah in, O Yahweh Pakai nami ngailutna longlou chun eiphong dingin ahi.
19 Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
Keima lungdon na a kadim teng, nami lungmon nachun kinep nale kipa na eipe ji e.
20 Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
Dandih lou a natong lamkai ho chun Yahweh Pakai kalang a pangding hi ati ngam nadiu vem?
21 De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
Themmo nabei ho dou din amaho akipun khom un mona neilou chungah thina chan in athepmo sah uve.
22 Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
Ahin Yahweh Pakai, ka Pathen Elohim hi kakisel na songpi kakulpi chu ahi.
23 Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
Elohim Pathen in migiloute achonset nau chu ale thuh ding ahi. Achonset nau jeh a asuh gam ding ahi. Yahweh Pakai, iPathen uvin asuh gam ding u ahi.
