Salme 92
1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
Shabat küni üchün bir küy-naxsha: — Perwerdigargha teshekkür éytish, Namingni küylesh eladur, i Hemmidin Aliy Bolghuchi!
2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
Özgermes muhebbitingni seherde, Kéchilerde bolsa, heqiqet-sadaqitingni jakarlash,
3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
On tarliq saz we rawabni chélip, Chiltar bilen mungluq ahangda chélish eladur!
4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
Chünki Sen Perwerdigar, Öz qilghining arqiliq méni xursen qilding, Qolliringning qilghanliri bilen men rohlinip naxsha éytimen.
5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
Perwerdigar, qilghan ishliring némidégen ulughdur! Oyliring nahayiti chongqurdur!
6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
Bighem kishi buni bilmes, Hamaqet buni chüshenmes,
7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
Reziller ot-chöptek aynighanda, Qebihlik qilghuchilarning hemmisi güllen’gende, Menggü halak bolup kétidighanlar shulardur!
8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
Lékin Sen, i Perwerdigar, ebedil’ebed üstün turisen.
9 Men du, Herre, er høj evindelig.
Chünki mana düshmenliring, i Perwerdigar, Mana düshmenliring yoqilidu; Barliq qebihlik qilghuchilar tiripiren qiliwétilidu!
10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
Münggüzümni yawayi buqiningkidek kötürisen; Béshim yéngi may sürkep, mesih qilinidu.
11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
Méni qest qilghanlarning [meghlubiyitini] öz közum köridu; Manga qarshilishishqa qozghalghan rezillik qilghuchilarning [ten bergenlikinimu] quliqim anglaydu.
12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
Heqqaniy adem xorma derixi kebi güllep-yashnaydu; U Liwandiki kédr derixidek ösidu.
13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
Perwerdigarning öyige tikilgenler, Xudayimizning hoylilirida güllinidu;
14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
Ular qérighandimu yene méwe béridu, Suluq hem yéshil ular;
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
Shuning bilen ular Perwerdigar durustur, dep ispatlaydu; U méning qoram téshimdur, Uningda héch naheqlik yoqtur!
