< Salme 92 >
1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
Dwom a wɔto no Homeda. Ɛyɛ sɛ wɔkamfo wo Awurade na wɔto dwom de hyɛ wo animuonyam, Ao Ɔsorosoroni,
2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
na wɔpae mu ka wʼadɔeɛ anɔpa ne wo nokorɛ anadwo,
3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
wɔ ahoma edu sankuo so ne sankuten nnwom mu.
4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
Ao Awurade, wo nneyɛɛ ma mʼani gye; mede anigyeɛ bɛto dwom, wo nsa ano nnwuma enti.
5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
Ao Awurade, wo nnwuma yɛ akɛseɛ, na wo nyansa mu dɔ!
6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
Ogyimifoɔ nnim na nkwaseafoɔ nte aseɛ,
7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
amumuyɛfoɔ bɛnyini sɛ ɛserɛ na abɔnefoɔ bɛyɛ frɔmfrɔm deɛ, nanso wɔbɛsɛe wɔn pasaa.
8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
Na wo Awurade, woyɛ kɛseɛ afebɔɔ.
9 Men du, Herre, er høj evindelig.
Ao Awurade ampa ara, wʼatamfoɔ bɛyera; na wobɛhwete abɔnefoɔ nyinaa.
10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
Woama me ahoɔden te sɛ ɛkoɔ; woahwie ngohwam papa agu me so.
11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
Mahunu mʼatamfoɔ nkoguo a wɔadi, mate sɛdeɛ mʼatamfoɔ atirimuɔdenfoɔ adwane afiri akono.
12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
Ateneneefoɔ bɛyɛ frɔmm te sɛ abedua, wɔbɛnyini sɛ Lebanon ntweneduro;
13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
deɛ wɔadua wɔ Awurade fie, wɔbɛnyini frɔmfrɔm wɔ yɛn Onyankopɔn adihɔ hɔ.
14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
Wɔbɛkɔ so aso aba, onyinkyerɛ mu mpo, wɔbɛyɛ frɔmm sɛ ahahammono,
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
de akyerɛ sɛ, “Awurade yɛ ɔteneneeni; ɔyɛ me botan, na atirimuɔdensɛm biara nni ne mu.”