Salme 92
1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
Ko e Saame pe ko e Hiva ki he ʻaho tapu. ʻOku lelei ke ʻatu ʻae fakafetaʻi kia Sihova, pea ke hiva fakamālō ki ho huafa, ʻE fungani māʻolunga:
2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
Ke fakahā atu hoʻo ʻaloʻofa ʻi he pongipongi, mo hoʻo moʻoni ʻi he pō kotoa pē,
3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
ʻAki ʻae meʻa faiva ʻoku hongofulu hono filo, pea mo e saliteli; ʻaki ʻae leʻo mamafa ʻi he haʻape.
4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
He kuo ke fakafiefiaʻi au, ʻE Sihova, ʻi hoʻo ngāue: te u vikiviki ʻi he ngaahi ngāue ʻa ho nima.
5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
ʻE Sihova, ʻoku mātuʻaki lahi hoʻo ngaahi ngāue! pea ʻoku loloto ʻaupito hoʻo ngaahi fakakaukau.
6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
ʻOku ʻikai ʻiloʻi ʻe he tangata anga fakamanu; pea ʻoku ʻikai ʻilo eni ʻe he vale.
7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
ʻOka tupu ʻae kau angahala ʻo hangē ko e mohuku, pea ʻoka moʻui lelei ʻae kau fai kovi kotoa pē; ko e meʻa ia ke fakaʻauha ai ʻakinautolu ʻo taʻengata:
8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
Ka ko koe, ʻE Sihova, ʻoku ke fungani māʻolunga ʻo taʻengata.
9 Men du, Herre, er høj evindelig.
Pea vakai, ko ho ngaahi fili, ʻE Sihova, ko e moʻoni ʻe ʻauha ho ngaahi fili; ʻe fakahēʻi ʻae kau fai kovi kotoa pē.
10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
Ka te ke hiki hake hoku nifo ʻo hangē ko e nifo ʻoe liimi: ʻe tākai ʻaki au ʻae lolo foʻou.
11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
Pea ʻe mamata foki ʻa hoku mata ki hoku ngaahi fili, pea ʻe fanongo ʻa hoku telinga, ki he angahala ʻoku tuʻu hake ʻo angatuʻu kiate au.
12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
ʻE lau maʻuiʻui ʻae angatonu ʻo hangē ko e ʻakau ko e ponga: ʻe tupu ia ʻo hangē ko e sita ʻi Lepanoni.
13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
Ko kinautolu kuo tō ʻi he fale ʻo Sihova tenau lau maʻuiʻui ʻi he ngaahi lotoʻā ʻo hotau ʻOtua.
14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
ʻE kei tupu ʻae fua ʻiate kinautolu ʻi heʻenau motuʻa; tenau sino lelei mo lau maʻuiʻui.
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
Ke fakahā ʻoku angatonu ʻa Sihova: ko hoku maka ia, pea ʻoku ʻikai ha taʻemāʻoniʻoni ʻiate ia.
