< Salme 92 >
1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
Bueno es alabar a Yavé Y cantar salmos a tu Nombre, oh ʼElyón.
2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
Anunciar por la mañana tu misericordia Y tu fidelidad cada noche
3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
Con el decacordio y el salterio, Con el armonioso tono del arpa.
4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
Porque Tú, oh Yavé, me alegraste con lo que hiciste. Por las obras de tus manos doy gritos de júbilo.
5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
¡Cuán grandes son tus obras, oh Yavé! Tus pensamientos son muy profundos.
6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
El hombre necio no sabe Y el insensato no entiende esto:
7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
Que cuando los perversos brotan como hierba, Y florecen todos los que hacen iniquidad, [Solo sucede] para que sean destruidos eternamente.
8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
Pero Tú, oh Yavé, eres altísimo para siempre.
9 Men du, Herre, er høj evindelig.
Porque ya veo que tus enemigos, oh Yavé, Ya veo que tus enemigos perecen. Son dispersados todos los obradores de iniquidad.
10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
Pero Tú aumentarás mi fuerza como la del búfalo. Seré ungido con aceite fresco.
11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
Y mis ojos mirarán por encima de mis enemigos. Mis oídos escucharán Con respecto a los perversos que se levantan contra mí.
12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
El justo florecerá como la palmera. Crecerá como un cedro en el Líbano.
13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
Plantados en la Casa de Yavé, Florecerán en los patios de nuestro ʼElohim.
14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
Aun en la vejez darán fruto. Estarán llenos de savia y muy verdes
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
Para manifestar que Yavé es recto. Mi Roca es. En Él no hay injusticia.