Salme 92

1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

Psalm in pesem, v sobote dan. Dobro je slaviti Gospoda, in prepevati tvojemu imenu, o Najvišji!

2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

Oznanjati vsako jutro milost tvojo, in zvestobo tvojo vsako noč;

3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

Na desetostrunje in na brenklje, na strune s premišljevanjem.

4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

Ker razveseljuješ me, Gospod, z delom svojim; prepeval bodem o dejanjih tvojih rôk.

5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

Kako velika so dela tvoja, Gospod; silno globoke so misli tvoje!

6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

Mož neumen ne spozna, in nespameten ne zapazi tega,

7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

Ko poganjajo krivični kakor trava in cvetó vsi, ki delajo krivico, zgodi se, da se pogubé vekomaj.

8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

Ti pa, o Najvišji, si vekomaj.

9 Men du, Herre, er høj evindelig.

Ker glej, sovražniki tvoji, Gospod, ker glej, sovražniki tvoji ginejo; razkropé se vsi, ki delajo krivico.

10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

Rog moj pa zvišuješ kakor samorogov, oblivajoč me z oljem prisnim.

11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

To gleda oko moje na zalezovalcih mojih, ušesa moja poslušajo o njih, ki se spenjajo v mé.

12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

Kakor palma bode zelenel pravični, kakor cedra na Libanu bode rasel.

13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

Vsajeni v hiši Gospodovi, v vežah Boga našega bodo poganjali mladike.

14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

V obilosti bodejo živeli še v sivosti, debeli bodejo in zeleneči;

15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.

In oznanjali, da je pravičen Gospod, skala moja, in da ni nobene krivice v njem.