Salme 92

1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

Pisarema. Rwiyo rweSabata. Zvakanaka kurumbidza Jehovha nokuimbira zita renyu nziyo, imi Wokumusoro-soro,

2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

kuparidza rudo rwenyu mangwanani nokutendeka kwenyu usiku,

3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

nechiridzwa chine hungiso gumi namaririro akanaka embira.

4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

Nokuti munondifadza namabasa enyu, imi Jehovha; ndinoimba nomufaro nokuda kwamabasa amaoko enyu.

5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

Haiwa Jehovha, mabasa enyu makuru seiko, ndangariro dzenyu dzakadzika sei!

6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

Munhu asina njere haazivi, mapenzi haanzwisisi,

7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

kuti kunyange vakaipa vachimera souswa, uye vaiti vezvakaipa vose vachikura, vachaparadzwa nokusingaperi.

8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

Asi imi, iyemi Jehovha, munosimudzirwa nokusingaperi.

9 Men du, Herre, er høj evindelig.

Nokuti zvirokwazvo vavengi venyu, imi Jehovha, zvirokwazvo vavengi venyu vachaparadzwa; vaiti vezvakaipa vose vachaparadzirwa.

10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

Makasimudzira runyanga rwangu sorwenyati; mafuta akaisvonaka akadururirwa pamusoro pangu.

11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

Meso angu akaona kukundwa kwavadzivisi vangu; nzeve dzangu dzakanzwa kuparadzwa kwavavengi vangu vakaipa.

12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

Vakarurama vachakura kwazvo somuchindwe, vachakura somusidhari weRebhanoni;

13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

wakadyarwa muimba yaJehovha, vachakura kwazvo muvanze dzaMwari wedu.

14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

Vacharamba vachibereka zvibereko pakukwegura kwavo, vachagara vari vanyoro uye vari vatsva.

15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.

Vachaparidza kuti, “Jehovha akarurama; ndiye Dombo rangu, uye maari hamuna chakaipa.”