< Salme 92 >
1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
He himene, he waiata mo te ra Hapati. He mea pai te whakawhetai ki a Ihowa, te himene atu ki tou ingoa, e te Runga Rawa:
2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
Te whakakite i tou atawhai i te ata, i tou pono i nga po katoa;
3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
I runga i te aho tekau, i te hatere; i te tangi huatau a te hapa.
4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
Nau hoki ahau, e Ihowa, i whakahari ki tau mahi: ka whakamanamana ahau ki nga meatanga a ou ringa.
5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
Ano te nui o au mahi, e Ihowa! hohonu rawa ou whakaaro.
6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
Ko te tangata poauau, kahore ia e matau; kahore hoki tenei e mohiotia e te kuware.
7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
Kia pihi ake nga whakaarokore ano he tarutaru, a kia tupu nga kaimahi katoa i te kino; he ngaromanga tena no ratou ake ake;
8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
Ko koe ia, e Ihowa, kei runga rawa ake ake.
9 Men du, Herre, er høj evindelig.
Na, ko ou hoa whawhai, e Ihowa, na, ko ou hoa whawhai, ka ngaro; ka marara katoa nga kaimahi i te kino.
10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
Otira ka ara i a koe toku haona, ka pera i to te kau maka: ka whakawahia ahau ki te hinu hou.
11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
Ka kite hoki toku kanohi i taku i hiahia ai ki runga ki oku hoariri, ka rongo oku taringa i taku i hiahia ai o te hunga kino e whakatika ana mai ki ahau.
12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
Ka rite te tupu o te tangata tika ki to te nikau; ka rite tona nui ki to te hita i Repanona.
13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
Ko te hunga i whakatokia ki te whare o Ihowa ka tupu ki nga marae o to tatou Atua.
14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
Ka whai hua tonu ratou ua hina: ki tonu i te wai, matomato tonu;
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
Hei whakakite i te tika o Ihowa: ko ia toku kohatu, kahore hoki ona he.