Salme 92

1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

Ra Anumzamoka susu huno humusema hugante zamo'a knare'zantfa hu'neanki'na, Marerisa Anumzamoka zagame hu'na kagi'a ahentesga hugahue.

2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

Anumzamoka maka zupama tagri'ma kavesirantenka knare'ma hunerantana zankura nanterana huama nehu'na, maka zupama kage'ma kaninorantana zankura kinaga huama nehu'na,

3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

Laeriema nehaza zavenareti'ene, hapureti'ene zavena nehe'na, zagamera hu'na kagia ahentesga hugahue.

4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

Ra Anumzamoka Kagrama eri'nana eri'zanu nazeri muse hankena, Kagrama kazanu'ma tro hunka eri fore'ma hu'nana zankura zagamera hu'na musena nehue.

5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

Ra Anumzamoka kagra ra eri'za eri'nanankino, Kagri antahi'zamo'a rankrerfa huno amefenkame tami'ne.

6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

Antahintahima oma'ne vahe'mo'a ana zana keamara nosigeno, neginagima nehia vahe'mo'a ana zana antahiamara nosie.

7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

Havi avu'ava zama nehaza vahe'mo'za, trazamo rehakarufeno mareriaza hu'za nehagesage'za, kefo avu'ava zama nehaza vahe'mo'za amosrema ahenteaza hu'za makazana antegahazanagi, kagra zamahe fanene hugahane.

8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

Na'ankure Ra Anumzamoka kagi'a ahentesga hu vava hu'za vugahaze.

9 Men du, Herre, er høj evindelig.

Ra Anumzamoka kagri ha' vahe'mo'za tamagerfa hu'za fanane nehanage'za, havi zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'za miko panani hu'za ufre efre hugahaze.

10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

Hianagi afi bulimakaomofo pazivemo'ma hankavematiaza hunka, nagrira nazeri hankave ti'nane. Ana nehunka kasefa masavereti taginka nanuntera frenantanke'na musena hu'noe.

11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

Nagra navufinti nezmagoge'za ha' vahenimo'za evu neramizageno, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama, ha'ma renenantaza vahe'ma, ha'ma huzmagaterazageno zavi krafama haza zana antahi'noe.

12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

Hianagi fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za, tofe zafamo knare zantfa huno hageno mareriankna nehu'za, sida zafamo Lebanoni mopafi hageno tretre huno mareriankna hugahaze.

13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

Zamagra Ra Anumzamofo nompi hankre'naza zafagna nehu'za, tagri Anumzamofo kumapina zamagra knare'zantfa hu'za tretre hu'za hagegahaze.

14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

Fatgo vahe'mo'za tavava ozafa regahazanagi raga renente'za, zafa asi'namo tretre huno kasefa kasefa nehiaza hu'za manigahaze.

15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.

Ana vahe'mo'za huama hu'za, Ra Anumzamo'a fatgo avu'ava'za nehia nekino, Agra hankave havetia mani'neankino Agripina havi avu'ava zana omne'ne hu'za hugahaze.