Salme 92

1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

Cantique pour le jour du repos. Il est beau de louer l'Éternel, et de chanter ton nom, ô Très-haut!

2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

le matin de redire ta faveur, et ta fidélité durant les nuits,

3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

aux sons du décachorde et du luth, aux accords de la harpe.

4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

Car tu me réjouis, Éternel, par tes hauts faits, et je suis ravi des ouvrages de tes mains.

5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

Que tes œuvres sont grandes, ô Éternel, et tes pensées profondes!

6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

L'homme stupide l'ignore, et l'insensé ne le comprend pas.

7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

Que les impies lèvent comme la plante, et que tous les méchants fleurissent, c'est pour être détruits à jamais.

8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

Et toi, tu es éternellement élevé, ô Dieu!

9 Men du, Herre, er høj evindelig.

Car voici, tes ennemis, Seigneur, voici, tes ennemis périssent, tous ceux qui font le mal, sont dissipés.

10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

Mais tu relèves mon front, comme celui des taureaux, je suis arrosé d'une huile nouvelle;

11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

mes adversaires réjouissent mes regards, et la chute de mes méchants ennemis flatte mon oreille.

12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

Le juste verdit comme le palmier, il croît comme un cèdre au Liban.

13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

Planté dans la maison de l'Éternel, il prospère dans les parvis de notre Dieu,

14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

et pousse encore des jets dans la vieillesse même; il est plein de sève, et son feuillage est épais;

15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.

pour proclamer que l'Éternel est juste, qu'il est mon rocher, et ne fait rien d'inique.