Salme 92

1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

Psaume. Cantique pour le jour du sabbat. Il est beau de louer l’Éternel, Et de célébrer ton nom, ô Très-Haut!

2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

D’annoncer le matin ta bonté, Et ta fidélité pendant les nuits,

3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

Sur l’instrument à dix cordes et sur le luth, Aux sons de la harpe.

4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

Tu me réjouis par tes œuvres, ô Éternel! Et je chante avec allégresse l’ouvrage de tes mains.

5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

Que tes œuvres sont grandes, ô Éternel! Que tes pensées sont profondes!

6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

L’homme stupide n’y connaît rien, Et l’insensé n’y prend point garde.

7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

Si les méchants croissent comme l’herbe, Si tous ceux qui font le mal fleurissent, C’est pour être anéantis à jamais.

8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

Mais toi, tu es le Très-Haut, A perpétuité, ô Éternel!

9 Men du, Herre, er høj evindelig.

Car voici, tes ennemis, ô Éternel! Car voici, tes ennemis périssent; Tous ceux qui font le mal sont dispersés.

10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

Et tu me donnes la force du buffle; Je suis arrosé avec une huile fraîche.

11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

Mon œil se plaît à contempler mes ennemis, Et mon oreille à entendre mes méchants adversaires.

12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

Les justes croissent comme le palmier, Ils s’élèvent comme le cèdre du Liban.

13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

Plantés dans la maison de l’Éternel, Ils prospèrent dans les parvis de notre Dieu;

14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

Ils portent encore des fruits dans la vieillesse, Ils sont pleins de sève et verdoyants,

15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.

Pour faire connaître que l’Éternel est juste. Il est mon rocher, et il n’y a point en lui d’iniquité.