Salme 92

1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.

A Psalm. — A Song for the sabbath-day. Good to give thanks to Jehovah, And to sing praises to Thy name, O Most High,

2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!

To declare in the morning Thy kindness, And Thy faithfulness in the nights.

3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten

On ten strings and on psaltery, On (higgaion) with harp.

4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.

For Thou hast caused me to rejoice, O Jehovah, in Thy work, Concerning the works of Thy hands I sing.

5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.

How great have been Thy works, O Jehovah, Very deep have been Thy thoughts.

6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.

A brutish man doth not know, And a fool understandeth not this; —

7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.

When the wicked flourish as a herb, And blossom do all workers of iniquity — For their being destroyed for ever and ever!

8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.

And Thou [art] high to the age, O Jehovah.

9 Men du, Herre, er høj evindelig.

For, lo, Thine enemies, O Jehovah, For, lo, Thine enemies, do perish, Separate themselves do all workers of iniquity.

10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

And Thou exaltest as a reem my horn, I have been anointed with fresh oil.

11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.

And mine eye looketh on mine enemies, Of those rising up against me, The evil doers, do mine ears hear.

12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.

The righteous as a palm-tree flourisheth, As a cedar in Lebanon he groweth.

13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

Those planted in the house of Jehovah, In the courts of our God do flourish.

14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

Still they bring forth in old age, Fat and flourishing are they,

15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.

To declare that upright [is] Jehovah my rock, And there is no perverseness in Him!