Salme 92
1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
`The salm of `song, in the dai of sabath. It is good to knouleche to the Lord; and to synge to thi name, thou hiyeste.
2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
To schewe eerli thi merci; and thi treuthe bi nyyt.
3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
In a sautrie of ten cordis; with song in harpe.
4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
For thou, Lord, hast delitid me in thi makyng; and Y schal make ful out ioye in the werkis of thin hondis.
5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
Lord, thi werkis ben magnefied greetli; thi thouytis ben maad ful depe.
6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
An vnwise man schal not knowe; and a fool schal not vndirstonde these thingis.
7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
Whanne synneris comen forth, as hey; and alle thei apperen, that worchen wickidnesse.
8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
That thei perische in to the world of world; forsothe thou, Lord, art the hiyest, withouten ende. For lo!
9 Men du, Herre, er høj evindelig.
Lord, thin enemyes, for lo! thin enemyes schulen perische; and alle schulen be scaterid that worchen wickidnesse.
10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
And myn horn schal be reisid as an vnicorn; and myn eelde in plenteuouse merci.
11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
And myn iye dispiside myn enemyes; and whanne wickid men rysen ayens me, myn eere schal here.
12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
A iust man schal floure as a palm tree; he schal be multiplied as a cedre of Liban.
13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
Men plauntid in the hous of the Lord; schulen floure in the porchis of the hous of oure God.
14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
Yit thei schulen be multiplied in plenteuouse elde; and thei schulen be suffryng wel.
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
That thei telle, that oure Lord God is riytful; and no wickidnesse is in hym.
