Salme 92
1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
Bawipa kyihcah ve nep nawh, Aw sawsang soeih, tumding ing nang ming kyihcah ve leek hy,
2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
mymcang awh na lungnaak kqawn nawh than awh na ypawmnaak kqawn ve nep hy,
3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
A qui pahqa ak law tingtoeng ingkaw qaw tingtoeng ing nang ming kyihcah ve nep hy.
4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
Aw Bawipa, na ik-oeih sai ing ni zeel sak hyk ti; na kut sai awh zeelnaak laa sa nyng
5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
Aw Bawipa, na ik-oeih sai ve bau soeih nawh, nak poeknaak awm dung soeih hy!
6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
Poeknaak amak takhqi ing ce ce am sim uhy, thlakqawkhqi ing am zasim bai uhy,
7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
thlakchekhqi taw qam amyihna cawn nawh ik-oeih amak leek ak saikhqi ing qoeng a taai mai u seiawm, kumqui dyna plawci kawm uh.
8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
Cehlai Bawipa, nang taw kumqui dy zoeksang na awm hyk ti.
9 Men du, Herre, er høj evindelig.
Aw Bawipa, na qaalkhqi, na qaalkhqi bai taw plal a tham ngai kawm uh; ik-oeih che ak saikhqi boeih taw a kqeng a zang na awm ngai bit kawm uh.
10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
Vaitawm cai ak ki amyihna kak ki ve zoeksang tiksaw; situi leek ing ni syp hyk ti.
11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
Ka thunkhakhqi noeng na ami awm ce ka mik ing hu nawh; ka qaal thlakchekhqi ing cen khawng hak uhy tice kang haa ing za hawh hy.
12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
Thlakdyng taw thut thing amyihna taai kawmsaw. Lebanon awhkaw sidar thing amyihna a taai nep kaw;
13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
Bawipa a ipkhuiawh ling na ak awm taw, ningnih a Khawsa a vawngup khuiawh taai hqui kaw.
14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
Pacawng nawh kum a sang coengawh awm qah bak bak kaw, a hqing sup na awm loet kaw,
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
Bawipa taw thlakdyng ni; anih taw ka lungnu na awm nawh, anih awh seetnaak ve tehca awm am awm hy,” tinawh kqawn kaw.
