Salme 92
1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
[Sabbath hnin ham Tingtoeng Laa] BOEIPA uem ham neh Khohni namah ming tingtoeng ham tah then pai tih,
2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
Mincang ah na sitlohnah, hlaem ah na uepomnah doek ham te,
3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
Thangpa parha, phungding rhotoeng nen khaw rhoep tloe pai.
4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
BOEIPA namah kah bisai neh ka ko na hoe sak tih na kut dongkah bibi rhangneh ka tamhoe.
5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
BOEIPA nang kah bibi tah len tangkik tih na kopoek khaw dung tangkik.
6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
Kotalh hlang loh ming pawt tih aka ang loh hekah he yakming pawh.
7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
Halang rhoek te baelhing bangla cawn uh tih khooi cakhaw amih boethae aka saii boeih tah a yoeyah la mitmoeng ni.
8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
Tedae BOEIPA nang tah kumhal duela na sang pai.
9 Men du, Herre, er høj evindelig.
BOEIPA nang kah thunkha rhoek te na thunkha rhoek vanbangla milh uh vetih boethae aka saii rhoek boeih khaw pamhma uh ni.
10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
Te dongah ka ki he cung ki bangla na pomsang tih situi thai neh nan yuh.
11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
Ka taengah aka thoo rhalmah te ka mik loh a paelki tih thaehuet rhoek khaw ka hna loh a yaak coeng.
12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
Aka dueng tah rhophoe bangla cawn vetih Lebanon kah lamphai bangla rhoeng ni.
13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
BOEIPA im kah a phung tah mamih Pathen kah vongup ah muem uh ni.
14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
A sam a pok vaengah thaihsu pueng vetih kuirhang thinghing la om uh ni.
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
Kai kah lungpang BOEIPA tah thuem tih a khuiah dumlai om pawh tila doek ham om pai.
