Salme 92
1 En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
Sabbath ni ih Saam laa. Angraeng pakoehhaih loe hoih, Aw Kasang koek, na hmin pakoehhaih laasak hae hoih,
2 Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
akhawnbang ah nam lunghaih to thuih moe, duembang ah na oepthohhaih thuih hae hoih,
3 at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
aqui hato kaom katoeng, tamoi hoi atuen kahoih katoeng hoiah na hmin pakoeh hae hoih.
4 paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
Aw Angraeng, na sak ih hmuen hoiah kai palung nang hoesak; na ban hoi sak ih hmuennawk pongah pakoehhaih laa to ka sak han.
5 Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
Aw Angraeng, na sak ih hmuen loe kawkruk maw len! Na poekhaih loe thuk parai.
6 Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
Poekhaih tawn ai kaminawk mah panoek o thai ai; kamthu mah doeh hae hae panoek ai,
7 En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
kasae kaminawk loe phroh baktiah tacawt o moe, kahoih ai hmuen sah kaminawk qoeng o tahang naah, nihcae to dungzan khoek to amrosak tih boeh.
8 Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
Toe Angraeng, nang loe dungzan khoek to kasang ah na oh poe.
9 Men du, Herre, er høj evindelig.
Aw Angraeng, na misanawk ho khenah; khenah, na misanawk loe anghmaa o tih; kahoih ai hmuen sah kaminawk boih loe ahmuen kruekah amhet o tih.
10 Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
Maitaw tae taki baktiah kai ih taki hae na pakoeh moe, kahoih situi hoiah nang bawh boeh.
11 Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
Ka mik mah ka misanawk to hnuk moe, kahoih ai ka misanawk pazawkhaih kawng ka thaih naah loe, ka poekhaih palungthin khuek ti tih boeh.
12 Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
Katoeng kami loe ungsikung baktih, Lebanon ih Sidar thing baktiah qoeng tahang tih.
13 Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
Angraeng imthung ah thling ih kaminawk loe, aicae Sithaw ih longhmaa ah qoeng o tahang tih.
14 De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
Nihcae loe mitong naah doeh thingthai athai o vop tih; aqam angtha o ueloe, hing suep ah om o tih.
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
To naah nihcae mah, Angraeng loe toeng, anih loe ka lungsong ah oh; a nuiah katoeng ai hmuen tidoeh om ai, tiah amtueng tih.
