Salme 91
1 Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
El que habita en el escondedero del Altísimo, morará en la sombra del Omnipotente.
2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
Diré a Jehová: Esperanza mía y castillo mío: Dios mío: asegurarme he en él.
3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
Porque él te escapará del lazo del cazador: de la mortandad de destrucciones.
4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
Con su ala te cubrirá, y debajo de sus alas estarás seguro: escudo y adarga, es su verdad.
5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,
No habrás temor de espanto nocturno, ni de saeta que vuele de día,
6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.
Ni de pestilencia que ande en oscuridad: ni de mortandad que destruya al mediodía.
7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
Caerán a tu lado mil, y diez mil a tu diestra: a ti no llegará.
8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.
Ciertamente con tus ojos mirarás; y verás la recompensa de los impíos.
9 — Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.
Porque tú, o! Jehová, eres mi esperanza: y al Altísimo has puesto por tu habitación.
10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.
No se ordenará para ti mal: ni plaga tocará a tu morada.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.
Porque a sus ángeles mandará cerca de ti, que te guarden en todos tus caminos.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.
En las manos te llevarán, porque tu pie no tropiece en piedra.
13 Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.
Sobre el león y el basilisco pisarás, hollarás al cachorro del león, y al dragón.
14 „Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.
Por cuanto en mí ha puesto su voluntad, yo también le escaparé: ponerle he alto, por cuanto ha conocido mi nombre.
15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.
Llamarme ha, y yo le responderé: con él estaré yo en la angustia: escaparle he, y glorificarle he.
16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.”
De longura de días le hartaré: y mostrarle he mi salud.
