Salme 91
1 Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
El que mora al abrigo del ʼElyón Morará bajo la sombra del Shadday.
2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
Diré yo a Yavé: ¡Refugio mío y Fortaleza mía, Mi ʼElohim, en Quien confío!
3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
Él te librará de la trampa del cazador, Y de la mortal pestilencia.
4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
Con sus plumas te cubrirá, Y debajo de sus alas te refugiarás. Escudo y adarga es su verdad.
5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,
No temerás el terror nocturno, Ni a flecha que vuele de día,
6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.
Ni a pestilencia que ande en [la] oscuridad, Ni a mortandad que a mediodía destruya.
7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
Caerán a tu lado 1.000, Y 10.000 a tu mano derecha, Pero a ti no llegará.
8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.
Ciertamente mirarás con tus ojos, Y verás la recompensa de los perversos.
9 — Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.
Por cuanto pusiste a Yavé, mi Refugio, A ʼElyón como tu Lugar de morada,
10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.
No te vendrá mal, Ni alguna plaga tocará tu morada.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.
Pues a sus ángeles mandará con respecto a Ti, Que te guarden en todos tus caminos.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.
En sus manos te llevarán Para que tu pie no tropiece en piedra.
13 Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.
Sobre el león y el áspid pisarás. Pisotearás al cachorro de león y al dragón.
14 „Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.
Me amó, Por tanto Yo lo libraré. Lo pondré en alto, Porque conoció mi Nombre.
15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.
Me invocará Y Yo le responderé. Estaré con él en la angustia. Lo libraré y lo glorificaré.
16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟
Lo saciaré de larga vida y le mostraré mi salvación.
