< Salme 91 >
1 Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
Који живи у заклону Вишњег, у сену Свемогућег почива.
2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
Говори Господу: Ти си уточиште моје и бранич мој, Бог мој, у ког се уздам.
3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
Он ће те избавити из замке птичареве, и од љутог помора;
4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
Перјем својим осениће те, и под крилима Његовим заклонићеш се; истина је Његова штит и ограда.
5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,
Нећеш се бојати страхоте ноћне, стреле, која лети дању,
6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.
Помора, који иде по мраку, болести, која у подне мори.
7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
Пашће поред тебе хиљада и десет хиљада с десне стране теби, а тебе се неће дотаћи.
8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.
Само ћеш гледати очима својим, и видећеш плату безбожницима.
9 — Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.
Јер си Ти, Господе, поуздање моје. Вишњег си изабрао себи за уточиште.
10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.
Неће Те зло задесити, и ударац неће досегнути до колибе Твоје.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.
Јер анђелима својим заповеда за Тебе да Те чувају по свим путевима Твојим.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.
На руке ће Те узети да где не запнеш за камен ногом својом.
13 Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.
На лава и на аспиду наступаћеш и газићеш лавића и змаја.
14 „Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.
"Кад ме љуби, избавићу Га; заклонићу Га, кад је познао име моје.
15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.
Зазваће ме, и услишићу Га; с Њим ћу бити у невољи, избавићу Га и прославићу Га.
16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟
Дугог живота наситићу Га, и показаћу му спасење своје."