Salme 91

1 Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Koji živi u zaklonu višnjega, u sjenu svemoguæega poèiva.

2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Govori Gospodu: ti si utoèište moje i braniè moj, Bog moj, u kojega se uzdam.

3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.

On æe te izbaviti iz zamke ptièareve, i od ljutoga pomora;

4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

Perjem svojim osjeniæe te, i pod krilima njegovijem zakloniæeš se; istina je njegova štit i ograda.

5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,

Neæeš se bojati strahote noæne, strijele, koja leti danju,

6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.

Pomora, koji ide po mraku, bolesti, koja u podne mori.

7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

Pašæe pored tebe tisuæa i deset tisuæa s desne strane tebi, a tebe se neæe dotaæi.

8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.

Samo æeš gledati oèima svojima, i vidjeæeš platu bezbožnicima.

9 — Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.

Jer si ti, Gospode, pouzdanje moje. Višnjega si izabrao sebi za utoèište.

10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.

Neæe te zlo zadesiti, i udarac neæe dosegnuti do kolibe tvoje.

11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

Jer anðelima svojim zapovijeda za tebe da te èuvaju po svijem putovima tvojim.

12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.

Na ruke æe te uzeti da gdje ne zapneš za kamen nogom svojom.

13 Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.

Na lava i na aspidu nastupaæeš i gaziæeš laviæa i zmaja.

14 „Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

“Kad me ljubi, izbaviæu ga; zakloniæu ga, kad je poznao ime moje.

15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

Zazvaæe me, i uslišiæu ga; s njim æu biti u nevolji, izbaviæu ga i proslaviæu ga.

16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟

Duga života nasitiæu ga, i pokazaæu mu spasenje svoje.”