Salme 91
1 Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
Kas sēž tā Visuaugstākā patvērumā un mīt tā Visuvarenā ēnā,
2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
Tas saka uz To Kungu: mana cerība un mana stipra pils, mans Dievs, uz ko es paļaujos.
3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
Jo Viņš tevi glābj no mednieka valgiem, no kaitīgā mēra.
4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
Viņš tevi sedz Saviem spārniem, un apakš Viņa spārniem tu esi glābts; Viņa patiesība ir par apsegu un par priekšturamām bruņām,
5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,
Ka tev nav ko bīties no nakts baidekļiem, no bultām, kas dienā skraida,
6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.
No mēra, kas tumsā lien, no sērgas, kas dienas vidū samaitā.
7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
Jebšu tūkstoši krīt tev sānis, un desmit tūkstoši pie tavas labās rokas, taču tevi neaizņems.
8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.
Tiešām, ar savām acīm tu uzlūkosi un redzēsi, kā bezdievīgiem top atmaksāts.
9 — Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.
Tu, Kungs, esi mans patvērums! To Visuaugstāko tu esi licis par savu stiprumu.
10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.
Ļaunums tev neuzies, un pie tava dzīvokļa mokas nepiestāsies.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.
Jo Viņš Saviem eņģeļiem par tevi pavēlēs, tevi pasargāt uz visiem taviem ceļiem.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.
Tie tevi uz rokām nesīs, ka tu savu kāju pie akmens nepiedauzīsi.
13 Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.
Pār lauvām un odzēm tu kāpsi un samīsi jaunos lauvas un pūķus.
14 „Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.
„Viņš tveras pie Manis, un Es viņu izglābšu; Es viņu paaugstināšu, jo viņš pazīst Manu vārdu.
15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.
Viņš Mani piesauc, un Es viņu paklausīšu. Es viņam klāt esmu bēdās, Es viņu gribu izraut un viņu pagodināt.
16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟
Ar ilgu dzīvošanu Es viņu gribu paēdināt un viņam parādīt Savu pestīšanu“.
