Salme 91

1 Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Laus cantici David. Qui habitat in adjutorio Altissimi, in protectione Dei cæli commorabitur.

2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Dicet Domino: Susceptor meus es tu, et refugium meum; Deus meus, sperabo in eum.

3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.

Quoniam ipse liberavit me de laqueo venantium, et a verbo aspero.

4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

Scapulis suis obumbrabit tibi, et sub pennis ejus sperabis.

5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,

Scuto circumdabit te veritas ejus: non timebis a timore nocturno;

6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.

a sagitta volante in die, a negotio perambulante in tenebris, ab incursu, et dæmonio meridiano.

7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

Cadent a latere tuo mille, et decem millia a dextris tuis; ad te autem non appropinquabit.

8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.

Verumtamen oculis tuis considerabis, et retributionem peccatorum videbis.

9 — Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.

Quoniam tu es, Domine, spes mea; Altissimum posuisti refugium tuum.

10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.

Non accedet ad te malum, et flagellum non appropinquabit tabernaculo tuo.

11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

Quoniam angelis suis mandavit de te, ut custodiant te in omnibus viis tuis.

12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.

In manibus portabunt te, ne forte offendas ad lapidem pedem tuum.

13 Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.

Super aspidem et basiliscum ambulabis, et conculcabis leonem et draconem.

14 „Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

Quoniam in me speravit, liberabo eum; protegam eum, quoniam cognovit nomen meum.

15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

Clamabit ad me, et ego exaudiam eum; cum ipso sum in tribulatione: eripiam eum, et glorificabo eum.

16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟

Longitudine dierum replebo eum, et ostendam illi salutare meum.