Salme 91

1 Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Laus Cantici David. Qui habitat in adiutorio Altissimi, in protectione Dei cæli commorabitur.

2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Dicet Domino: Susceptor meus es tu, et refugium meum: Deus meus sperabo in eum.

3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.

Quoniam ipse liberavit me de laqueo venantium, et a verbo aspero.

4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

Scapulis suis obumbrabit tibi: et sub pennis eius sperabis:

5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,

Scuto circumdabit te veritas eius: non timebis a timore nocturno,

6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.

A sagitta volante in die, a negotio perambulante in tenebris: ab incursu, et dæmonio meridiano.

7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

Cadent a latere tuo mille, et decem millia a dextris tuis: ad te autem non appropinquabit.

8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.

Verumtamen oculis tuis considerabis: et retributionem peccatorum videbis.

9 — Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.

Quoniam tu es Domine spes mea: Altissimum posuisti refugium tuum.

10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.

Non accedet ad te malum: et flagellum non appropinquabit tabernaculo tuo.

11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

Quoniam angelis suis mandavit de te: ut custodiant te in omnibus viis tuis.

12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.

In manibus portabunt te: ne forte offendas ad lapidem pedem tuum.

13 Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.

Super aspidem, et basiliscum ambulabis: et conculcabis leonem et draconem.

14 „Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

Quoniam in me speravit, liberabo eum: protegam eum, quoniam cognovit nomen meum.

15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

Clamabit ad me, et ego exaudiam eum: cum ipso sum in tribulatione: eripiam eum et glorificabo eum.

16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟

Longitudine dierum replebo eum: et ostendam illi salutare meum.