Salme 91

1 Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

He who is dwelling In the secret place of the Most High, In the shade of the Mighty lodgeth habitually,

2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

He is saying of Jehovah, 'My refuge, and my bulwark, my God, I trust in Him,'

3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.

For He delivereth thee from the snare of a fowler, From a calamitous pestilence.

4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

With His pinion He covereth thee over, And under His wings thou dost trust, A shield and buckler [is] His truth.

5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,

Thou art not afraid of fear by night, Of arrow that flieth by day,

6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.

Of pestilence in thick darkness that walketh, Of destruction that destroyeth at noon,

7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

There fall at thy side a thousand, And a myriad at thy right hand, Unto thee it cometh not nigh.

8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.

But with thine eyes thou lookest, And the reward of the wicked thou seest,

9 — Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.

(For Thou, O Jehovah, [art] my refuge, ) The Most High thou madest thy habitation.

10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.

Evil happeneth not unto thee, And a plague cometh not near thy tent,

11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

For His messengers He chargeth for thee, To keep thee in all thy ways,

12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.

On the hands they bear thee up, Lest thou smite against a stone thy foot.

13 Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.

On lion and asp thou treadest, Thou trampest young lion and dragon.

14 „Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

Because in Me he hath delighted, I also deliver him — I set him on high, Because he hath known My name.

15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

He doth call Me, and I answer him, I [am] with him in distress, I deliver him, and honour him.

16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟

With length of days I satisfy him, And I cause him to look on My salvation!