Salme 91
1 Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9 — Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.
thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.
de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
13 Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.
du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
14 „Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.
»Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.
kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
