Salme 91

1 Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

Ti što prebivaš pod zaštitom Višnjega, što počivaš u sjeni Svemogućega,

2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

reci Jahvi: “Zaklone moj! Utvrdo moja! Bože moj u koga se uzdam!”

3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.

Jer on će te osloboditi od zamke ptičarske, od kuge pogubne.

4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

Svojim će te krilima zaštititi i pod njegova ćeš se krila skloniti: Vjernost je njegova štit i obrana!

5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,

Nećeš se bojati strašila noćnoga ni strelice što leti danju,

6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.

ni kuge što se šulja kroz tmine, ni pošasti što hara o podne.

7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

Pa nek' padaju tisuće kraj tebe, deseci tisuća s desne tvoje, tebi se neće primaći!

8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.

Tek što okom pogledaš, već ćeš vidjeti plaću grešnika.

9 — Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.

Jer Jahve je zaklon tvoj, Višnjega odabra sebi za okrilje.

10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.

Neće te snaći nesreća, nevolja se neće prikučiti šatoru tvojemu.

11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

Jer anđelima svojim zapovjedi da te čuvaju na svim putima tvojim.

12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.

Na rukama će te nositi da se ne spotakneš o kamen.

13 Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.

Nogom ćeš gaziti lava i ljuticu, zgazit ćeš lavića i zmiju.

14 „Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

Izbavit ću ga jer me ljubi, zakrilit ga jer poznaje ime moje.

15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

Zazvat će me, a ja ću ga uslišiti, s njim ću biti u nevolji, spasit ću ga i proslaviti.

16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟

Nasitit ću ga danima mnogim, pokazat' mu spasenje svoje.”