Salme 90
1 Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
MAIN, kom me kotin nekid pat jan eu kainok on eu.
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
Mon nana kan o jappa, o aude pan jappa a wiauiada, Kot kotin mia, jan maj kokodo o pil kokolata joutuk, Main Kot.
3 Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
Kom kin kotin kapurelan pwel par aramaj akan o kotin mamajani: Puredo komail aramaj akan.
4 Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
Pwe par kid dueta aio me jamalar mon jilan omui o rajon majamajan eu ni pon.
5 Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
Kom kin kotin kapwil irail wei, re rajon mair, dueata ra, me kin monedi madan.
6 Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
Me kin majel pajan ni manjan, a ni joutik a pan palepaledi o monedi.
7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
Omui onion me je kin jojore kidi, o omui onion melel, me je kin mekila madan.
8 Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
Pwe kom kotin kajanjale on pein komui dip at akan, o dip at rir akan nan marain en jilan omui.
9 Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
I me at ran akan karoj kin tan weiki omui onion, at par akan rajon kajoi pot.
10 Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
Warain at mour me jaunpar ijeijok, a ma re toto, a pan waleijok, a ma me kajampwal, a pan apwal o dodok. Pwe a kin tan wei madan, dueta kit kin pir wei.
11 Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
A ij me kak dedeki mana en omui onion, o ij me kin majak onion wet?
12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
Kom kotin padaki on kit, me kit pan mela, pwe jen lolekonkila.
13 Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
Main Ieowa, kom kotin puron wukedoke don kit; arai da omui onion? Kom kotin maki on japwilim omui ladu kan!
14 Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
Kom kotin kadire kin kit ala ar kalanan ni manjan, kit ap pan kapin o pereperen arain at maur.
15 Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
Kom kotin kaperen kit da murin at kalokoloker, o murin at kamekam warai.
16 Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
Kom kotin kajale on japwilim omui ladu kanomui wiawia kan o omui wau on na jeri kan.
17 Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
leowa at Kot, en kalanan don kit o kotin kapwaiada dodok en pa at akan re at; ei kom kotin kapwaiada dodok en pa at akan!
