Salme 90
1 Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
Oratio Moysi, hominis Dei. Domine, refugium factus es nobis a generatione in generationem.
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
Priusquam montes fierent, aut formaretur terra et orbis, a sæculo et usque in sæculum tu es, Deus.
3 Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
Ne avertas hominem in humilitatem: et dixisti: Convertimini, filii hominum.
4 Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
Quoniam mille anni ante oculos tuos tamquam dies hesterna quæ præteriit: et custodia in nocte
5 Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
quæ pro nihilo habentur, eorum anni erunt.
6 Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
Mane sicut herba transeat; mane floreat, et transeat; vespere decidat, induret, et arescat.
7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
Quia defecimus in ira tua, et in furore tuo turbati sumus.
8 Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
Posuisti iniquitates nostras in conspectu tuo; sæculum nostrum in illuminatione vultus tui.
9 Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
Quoniam omnes dies nostri defecerunt, et in ira tua defecimus. Anni nostri sicut aranea meditabuntur;
10 Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
dies annorum nostrorum in ipsis septuaginta anni. Si autem in potentatibus octoginta anni, et amplius eorum labor et dolor; quoniam supervenit mansuetudo, et corripiemur.
11 Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
Quis novit potestatem iræ tuæ, et præ timore tuo iram tuam
12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
dinumerare? Dexteram tuam sic notam fac, et eruditos corde in sapientia.
13 Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
Convertere, Domine; usquequo? et deprecabilis esto super servos tuos.
14 Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
Repleti sumus mane misericordia tua; et exsultavimus, et delectati sumus omnibus diebus nostris.
15 Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
Lætati sumus pro diebus quibus nos humiliasti; annis quibus vidimus mala.
16 Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
Respice in servos tuos et in opera tua, et dirige filios eorum.
17 Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
Et sit splendor Domini Dei nostri super nos, et opera manuum nostrarum dirige super nos, et opus manuum nostrarum dirige.
