< Salme 90 >
1 Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
The preier of Moises, the man of God. Lord, thou art maad help to vs; fro generacioun in to generacioun.
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
Bifore that hillis weren maad, ether the erthe and the world was formed; fro the world and in to the world thou art God.
3 Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
Turne thou not awei a man in to lownesse; and thou seidist, Ye sones of men, be conuertid.
4 Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
For a thousynde yeer ben bifore thin iyen; as yistirdai, which is passid, and as keping in the niyt.
5 Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
The yeeris of hem schulen be; that ben had for nouyt.
6 Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
Eerli passe he, as an eerbe, eerli florische he, and passe; in the euentid falle he doun, be he hard, and wexe drie.
7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
For we han failid in thin ire; and we ben disturblid in thi strong veniaunce.
8 Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
Thou hast set oure wickidnessis in thi siyt; oure world in the liytning of thi cheer.
9 Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
For alle oure daies han failid; and we han failid in thin ire. Oure yeris schulen bithenke, as an yreyn;
10 Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
the daies of oure yeeris ben in tho seuenti yeeris. Forsothe, if fourescoor yeer ben in myyti men; and the more tyme of hem is trauel and sorewe. For myldenesse cam aboue; and we schulen be chastisid.
11 Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
Who knew the power of thin ire; and durste noumbre thin ire for thi drede?
12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
Make thi riythond so knowun; and make men lerned in herte bi wisdom.
13 Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
Lord, be thou conuertid sumdeel; and be thou able to be preied on thi seruauntis.
14 Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
We weren fillid eerli with thi merci; we maden ful out ioye, and we delitiden in alle oure daies.
15 Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
We weren glad for the daies in whiche thou madist vs meke; for the yeeris in whiche we siyen yuels.
16 Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
Lord, biholde thou into thi seruauntis, and in to thi werkis; and dresse thou the sones of hem.
17 Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
And the schynyng of oure Lord God be on vs; and dresse thou the werkis of oure hondis on vs, and dresse thou the werk of oure hondis.