Salme 90

1 Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

Lamo mar Musa ngʼat Nyasaye. Yaye Jehova Nyasaye, isebedo kar dak marwa nyaka nene e tienge duto.

2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.

Kane pok gode obetie kata kane pok ichweyo piny gi ji modak e iye, to isebedo ka in Nyasaye nyaka nene kendo manyaka chiengʼ.

3 Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!

Idwoko dhano e lowo, kiwacho niya, “Doguru e lowo un koth dhano.”

4 Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.

Nimar higni alufu achiel e nyimi chalo gi odiechiengʼ manyoro mosekalo, kata gi sa mar otieno.

5 Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.

Iywoyo dhano ilalgo nono ka nindo mar tho terogi; gichalo gi lum mangʼich mar okinyi,

6 Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.

ma kata obedo ni loth ka ngʼich gokinyi to godhiambo to ner kendo two.

7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.

Mirimbi tiekowa kendo kecho mikechogo kodwa bwogowa.

8 Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.

Iseketo richowa e nyimi, ee, richowa ma watimo lingʼ-lingʼ ineno seche duto.

9 Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.

Ndalowa kadho piyo nikech mirimbi; hikwa rumo piyo gi chir.

10 Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.

Ndalowa en piero abiriyo kata piero aboro, ka ringrewa otegno; to kata kamano ndalogo duto opongʼ gi chandruok kod kuyo, nimar gikalo piyo, kendo gilal nono.

11 Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?

En ngʼa mongʼeyo teko mar mirimbi? Nimar gero mari nigi teko machalo gi teko ma luori kelo.

12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.

Omiyo puonjwa kwano ndalowa kare, mondo wabed gi chuny mariek.

13 Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.

Ibiro siko kikecho nyaka karangʼo, yaye Jehova Nyasaye? Lokri, kech jatichni.

14 Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.

Romwa gokinyi gi herani ma ok rem, mondo wawer gi ilo kendo wabed mamor ndalowa duto.

15 Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.

Mi wabed mamor amingʼa mana kaka isemiyo waneno malit, marom gi higni ma wasenene chandruok.

16 Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.

Mad tijeni nere gi jotichni, mad duongʼni nyisre ne nyithindi.

17 Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!

Mad ngʼwono mar Ruoth Nyasachwa obed kodwa; yie igurnwa tich mar lwetwa, ee gurnwa tich mar lwetwa.