Salme 90
1 Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
(En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
3 Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
4 Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
5 Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
6 Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8 Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
9 Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
10 Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
11 Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
13 Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14 Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
15 Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
16 Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
17 Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
