Salme 90
1 Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
Kasakkung: Mosi BAWIPA nang teh se pueng dawk ka onae doeh.
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
Montamnaw na sak hoehnahlan, talai hoi talai hnonaw na sak hoehnahlan hoi, nang teh a yungyoe hoi a yungyoe e Cathut lah na o.
3 Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
Tami teh rawkphainae koe na ban sak teh, tami canaw ban awh leih na ti.
4 Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
Bangkongtetpawiteh, na mithmu vah kum 1,000 touh heh kaloum tangcoung e paduem patetlah ao teh, tangmin buet touh patetlah ao.
5 Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
Ahnimouh teh tuikalen patetlah na loum sak teh, vai touh muet ka ip e patetlah na o sak. Amom e phokahring ka nâw e patetlah doeh ao.
6 Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
Amom vah dikhring lah a nâw teh, tangmin lah tâtueng lah ao teh a kamyai awh.
7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
Bangkongtetpawiteh, na lungkhueknae lahoi rawkphainae koe pha awh toe. Na lungkhueknae lahoi na pakhi awh toe.
8 Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
Ka payonnae teh na hmalah thoseh, ka hro awh e yonnae teh, na minhmai angnae koe thoseh, pheng dan lah ao.
9 Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
Bangkongtetpawiteh, ahninnaw teh na lungkhueknae dawk a loum awh teh, ka kumnaw teh cingounae dawk ka baw sak awh.
10 Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
Hringyung teh kum 70 touh doeh. Thao dawkvah, kum 80 touh hai a pha thai. Hatei, kum sawnae teh, thatawnnae hoi lungmathoenae lah doeh ao. Bangkongtetpawiteh, tang a loum teh maimouh hai tang due awh.
11 Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
Na lungkhuek thaonae heh apinimouh a panue. Na lungkhueknae heh taki han totouh apinimaw a taki.
12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
Hottelah lungangnae lungthin tawn thai awh nahanelah, ahnintha pareinae na cangkhai haw.
13 Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
Oe BAWIPA, bout ban haw. Nâtotouh maw na o han. Na sannaw heh pahren haw.
14 Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
Ka hringyung thung ka lunghawi awh teh, kanawm thai awh nahanelah, na lungmanae hoi karanglah lung na kuep sak haw.
15 Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
Hno kathout hmonae kum pueng hoi, na rektapnae hninthapa pueng hah ka lunghawinae lah coung sak haw.
16 Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
Na sak e hah na sannaw koe kamnue sak nateh, na bawilennae teh a canaw koe kamnuek naseh.
17 Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
BAWIPA Cathut na lunghawinae teh, kai koe awm naseh. Ka kut ni a tawk e naw teh, maimouh hanlah cak seh. Ka kut ni a tawk e naw teh, caksak lah awm lawiseh.
