Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, «Mut-Labbǝn» degǝn aⱨangda oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Mǝn Sǝn Pǝrwǝrdigarni pütün ⱪǝlbim bilǝn mǝdⱨiyǝlǝymǝn; Mǝn Sening ⱪilƣan barliⱪ karamǝtliringni bayan ⱪilay;
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
Mǝn Sǝndin huxal bolup xadlinimǝn; Sening namingni nahxa ⱪilip eytimǝn, i Ⱨǝmmidin Aliy!
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
Mening düxmǝnlirimning kǝynigǝ yenixliri bolsa, Dǝl ularning sening didaring aldida yiⱪilip, yoⱪilixidin ibarǝt bolidu.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
Qünki Sǝn mening ⱨǝⱪⱪim ⱨǝm dǝwayimni soriding; Sǝn tǝhtkǝ olturup, ⱨǝⱪⱪaniylarqǝ sotliding.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Sǝn ǝllǝrgǝ tǝnbiⱨ berip, rǝzillǝrni ⱨalak ⱪilding; Sǝn ularning namini mǝnggügǝ ɵqürüwǝtkǝnsǝn.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
I düxminim! Ⱨalakǝtliring mǝnggülük boldi! Sǝn xǝⱨǝrlirini yulup taxliwǝtting, Ⱨǝtta ularning namlirimu yoⱪap kǝtti;
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
Biraⱪ Pǝrwǝrdigar mǝnggügǝ olturup [ⱨɵküm süridu]; U Ɵz tǝhtini sot ⱪilixⱪa tǝyyarlap bekitkǝn;
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
Alǝmni ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn sot ⱪilƣuqi Udur; Hǝlⱪlǝrning üstidin U adilliⱪ bilǝn ⱨɵküm qiⱪiridu;
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
Ⱨǝm U Pǝrwǝrdigar ezilgüqilǝrgǝ egiz panaⱨ, Xundaⱪla azabliⱪ künlǝrdǝ egiz panaⱨdur.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
Namingni bilgǝnlǝr bolsa Sanga tayinidu; Qünki Sǝn, i Pǝrwǝrdigar, Ɵzüngni izdigǝnlǝrni ⱨǝrgiz taxliƣan ǝmǝssǝn.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Zionda turƣuqi Pǝrwǝrdigarƣa küylǝrni yangritinglar! Uning ⱪilƣanlirini hǝlⱪlǝr arisida bayan ⱪilinglar;
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
Qünki [tɵkülgǝn] ⱪanning soriⱪini ⱪilƣuqi udur, U dǝl xundaⱪ kixilǝrni ǝslǝydu, Har ⱪilinƣanlarning nalǝ-pǝryadlirini U untuƣan ǝmǝs.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Manga xǝpⱪǝt kɵrsǝtkin, i Pǝrwǝrdigar, Mening ɵqmǝnlǝrdin kɵrgǝn horluⱪlirimƣa nǝzǝr salƣinki, Meni ɵlüm dǝrwaziliri aldidin kɵtürgǝysǝn;
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
Xundaⱪ ⱪilƣanda mǝn Zion ⱪizining dǝrwazilirida turup, Sanga tǝǝlluⱪ barliⱪ mǝdⱨiyilǝrni jakarlaymǝn; Mǝn nijatliⱪ-ⱪutⱪuzuxungda xadlinimǝn.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
Əllǝr bolsa ɵzliri koliƣan oriƣa ɵzliri qüxüp kǝtti, Ɵzliri yoxurup ⱪoyƣan torƣa puti ⱪapsilip ⱪaldi.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Pǝrwǝrdigar qiⱪarƣan ⱨɵkümi bilǝn tonular; Rǝzil adǝmlǝr ɵz ⱪolida yasiƣini bilǝn ilinip ⱪaldi. Higgaon (Selaⱨ)
Rǝzillǝr, Yǝni Hudani untuƣan barliⱪ ǝllǝr, Yandurulup, tǝⱨtisaraƣa taxlinidu. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
Qünki namratlar mǝnggügǝ ǝstin qiⱪirilmaydu; Mɵminlǝrning ümidi mǝnggü ɵqmǝy, turiweridu.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
I Pǝrwǝrdigar, ornungdin turƣin; Adǝm balilirining ƣǝlibǝ ⱪilixiƣa yol ⱪoymiƣin; Ⱨuzurung aldida barliⱪ ǝllǝr sotlansun.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Ularni dǝkkǝ-dükkigǝ qüxür, i Pǝrwǝrdigar; Əllǝr ɵzlirini biz pǝⱪǝt adǝm baliliri halas, dǝp bilsun! (Selaⱨ)
