Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
I MEN kapina leowa jan nan monion i meler, o kajokajoiia duen japwilim omui dodok kapuriamui kan karoj.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
I men pereperen o polauleki komui o kauleki mar omui; komui me lapalapia,
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
Pwe re kotin kaloedier ai imwintiti kan, irail pupedier o melar.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
Pwe re kotin apwali ia ni ai pun o ai dodok. Komui kainpokedi pon mol omui duen jaunkapun pun amen.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Kom kotin kapun on men liki kan o kotin kamela me japun kan, kom kotin kawelar mar arail kokolata.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
Imwintiti o joredier, a namenokalar melel. Komui kotin wuketedi kanim akan; o jolar, me pan taman irail ada o tou ar akan.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
A Ieowa pan kotin kaunda kokolata. A kotin kaonopada mol a, pwen kadeikada.
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
O a pan kotin kadeikada jappa ni pun, o kakaunda wei kan pun.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
Ieowa jile pan me jamama kan, jilepa ni anjau apwal.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
I me irail, me aja mar omui kin liki komui, pwe komui jota kin muei jan irail, me kin rapaki komui, Main Ieowa.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Kauleki Ieowa, me kin kaunda nan Jion. Komail padaki on wei kan a wiawia!
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
Pwe a kotin taman irail ada o kotin kainoma nta’rail. A jota kin kotin maliela likwir en me jamama kan.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Main Ieowa, kom kotin maki on ia. Re kotin mani ai apwal ren ai imwintiti kan, kom kotin dore ia la jan nan wanim en mela.
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
Pwe i en kajokajoiia duen omui dodok kapuriamui pan wanim en nain Jion, perenki jauaj pa om.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
Men liki kan pupedi on nan por o, me pein irail weiradar, o nil’rail lodi on injar, me pein irail wiadar.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
I me kitail ajaki, Ieowa me kotin kapun pun. Me japun kan jalidi on pein ar dodok en pa ar akan. (Jela)
Me japun kan en lokidokila nan wajan mela, o men liki kan karoj, me kin monokela Kot. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
Pwe me jamama o jota pan monokinokla kokolata, o me luet akan jota pan kaporoporeki mal kokolata.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Main, kom kotida! Pwe aramaj ender pwaida, a men liki kan karoj en pakadeikada mo omui.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Main, kotiki on ir men kamajak, pwe men liki kan en dedeki, me re udan aramaj eta. (Jela)
